Brexit – og de upålidelige meningsmålinger?

Omtalt på DR2 d. 23 juni 2016. 

Vi ved  – særligt fra det seneste britiske parlamentsvalg  – at meningsmålingerne langtfra altid er pålidelige.

Alligevel ser vi meningsmålinger allevegne i forbindelse med valg, folkeafstemninger, og i forbindelse med målinger af regeringens- og oppositionens popularitet. Meningsmålinger er i stigende grad ikke til at komme udenom. De er baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor man tager højde for fx køn, alder, og uddannelsesniveau og sørger for, at det bliver balanceret. På baggrund af de interviewedes svar danner man en prognose af valgudfaldet, hvis det er afstemninger og valg man undersøger.

Med internettet og digitaliseringen er det nu muligt at fange såkaldte respondenter – altså folk der er villige til at svare - hurtigere end før. Med lokkemad som hurtige online præmier og lotterier, hvis man deltager i en meningsmåling, har man fået hul til en ny skare af respondenter. Og da meningsmålinger er blevet lettere at udføre, bliver vi bombarderet med flere.

Men måden, hvorpå målingerne udføres, har en betydning for resultatet. Det viser en analyse foretaget af Kraka på baggrund af data stillet til rådighed af Financial Times.

Aktuelt skal briterne stemme om EU medlemskab d. 23 juni. Og Brexit-kampagnerne for enten et ”bliv” eller ”forlad” løber lige nu på deres højeste. Men bryder man meningsmålingerne ned i måden, hvorpå de blev udført, vil man se forskellige meningsmålinger giver forskellige resultater.

Figur 1 viser det gennemsnitlige udfald af henholdsvis ”Bliv” og ”forlad” andelen af stemmerne, fordelt på, hvordan meningsmålingerne var indsamlet. Figuren inkluderer de 60 seneste meningsmålinger - 30 internetbaserede interviews og 30 telefoninterview. Den viser, at der er en stor forskel på de gennemsnitlige prognoser de to målingsformer giver.

Telefoninterviews finder i gennemsnit en langt større andel af briterne, som vil forblive i det europæiske samarbejde (51 pct.). Onlinebaserede meningsmålinger finder derimod, at kun godt 43 pct. ønsker at forblive i det europæiske samarbejde.

Kilde: Krakas beregning er baseret på Financial Times EU Referendum poll tracker. Data venligst udlånt af John Burn-Murdoch and Tom Pearson: https://ig.ft.com/sites/brexit-polling/

Hvad skyldes denne markante forskel?

Forskningen beretter om en lang række forskelle mellem internet- og telefon-baserede interviews. Eksempelvis bliver web-baserede spørgeskemaer fuldført mindre hyppigt, og man ser en mindre hyppige angivelse af ”ved ikke” besvarelser.

Herudover vægtes sociale faktorer i selve interviewsituationen. Særligt fremhæves, hvad man kunne kalde ”normefterlevelse”– altså hvorvidt respondenten besvarer spørgsmålene i en bestemt retning grundet eksempelvis politisk korrekthed: I web-baserede interviews har man ingen direkte berøring med interviewer, hvorfor man nogle gange kan se større ærlighed end eksempelvis i telefoninterviews. Forskningen understreger også, at webinterviews er mindre komplicerede, idet man har spørgsmålene skriftligt. Det har også betydning for resultatet.

Typisk korrigeres der i analyserne alene for køn, uddannelse, alder og indkomst. Men det er umuligt at opremse endsige måle alle faktorer, som kan adskille de to forskellige typer af respondenter. Så hvad gør man, hvis man ønsker så retvisende en prognose som muligt af udviklingen af briternes holdning til EU?

Et af de bedste svar er at kigge på alternative prognoser til at supplere meningsmålingerne med. Et bud kunne være at kigge på bookmakerne. Hos bookmakerne er folk villige til at satse egne penge på, hvad det endelige resultat af afstemningen bliver. Man får derfor ikke folks personlige holdning at vide – men man får at vide, hvad folk er villige til at satse penge på udfaldet bliver. Det har også en værdi.

Og hos de britiske bookmakere har pilen længe peget på et endda ganske stort ”bliv”. Det står i skærende kontrast til den udvikling meningsmålingerne har vist til ”forlad” -fløjen. Omregnes bookmakernes odds for de to lejre til procenter viser det et solidt ”bliv” på hele 75 pct.  Så med andre ord har vi stadig ikke enslydende prognoser for den kommende britiske afstemning.