Bud på en skattereform, som ikke reducerer overførslerne
Regeringens skatteudspil vil betyde, at overførsler - fx kontanthjælp og dagpenge - reduceres med 5 pct. Forslaget er en stor knast, hvis man vil lave forlig med Enhedslisten. Samtidig er forslaget svært at pille ud, fordi det bidrager med en stor del af finansieringen - og med ca. halvdelen af de 3 mia. kr. til de offentlige finanser, som er det centrale mål med reformen.
I analysen præsenteres en ny reformskitse, hvor overførselssatserne ikke sættes ned. Reformen kan hermed leve op til regeringsgrundlaget samtidig med, at finansieringen ikke skal bæres af de laveste indkomster. Hvis man ser på indkomstforholdene i et enkelt år, har den alternative reformskitse en pænere fordelingsprofil end regeringens forslag og er samtidigt fuldt finansieret (efter tilbageløb af moms og afgifter).