Analyse
Fredag 30. dec 2016
Flere går på gymnasier med mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Den tidligere undervisningsminister bebudede, at reglerne for fordelingen af elever på gymnasierne bør ændres, for at sikre en mere ligelig fordeling af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Idéen er at undgå de såkaldte ghettogymnasier, hvor der er en høj andel ikke-vestlige indvandrere. Dette notat ser nærmere på fordelingen af elever med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på gymnasier over tid.
Analysen er benævnt i Politiken den 28. december 2016
Hovedkonklusioner
- Antallet af elever med ikke-vestlig herkomst på gymnasiet er steget fra omtrent 350 i 1985 til 8.350 i 2014. Det afspejler både en særligt forøget tendens for denne gruppe til at gå i gymnasiet og en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gymnasiealderen.
- Denne relativt kraftige stigning har affødt en stigning i andelen af ikke-vestlige indvandrere på gymnasiet fra 0,6 pct. i 1985 til 9,2 pct. i 2015.
- Antallet af ikke-vestlige elever, der går på et gymnasium med over 40 pct. ikke-vestlige elever steg fra 0 i 1980’erne og 1990’erne til 1.270 i 2015 – stigningen har været særlig kraftig de seneste år. Antallet af ikke-vestlige elever, der går på et gymnasium med mellem 25 pct. og 40 pct. ikke-vestlige elever steg fra 0 i 1985 til 1.006 i 2014.
- Denne udvikling skyldes, at der er blevet flere ikke-vestlige elever på gymnasiet generelt, og ikke, at fordelingen af ikke-vestlige elever er blevet mere uens. Tværtimod er fordelingen blevet mere ens fra midt 1990’erne til midt 00’erne. Fra midt 00’erne til i dag er fordelingen hverken blevet mere eller mindre uens.