Analyse
Torsdag 24. aug 2023
Lavere arbejdstid kan skære milliarder af råderummet
Finansministeriet lægger i sine fremskrivninger til grund, at den gennemsnitlige arbejdstid er uændret fremover, selvom den historisk er faldet i takt med stigende velstand. På lang sigt afspejler regneprincippet, at afvejningen mellem skat, offentligt velfærd og fritid er et anliggende for fremtiden. Men beregningerne frem mod 2030 har bl.a. som formål at vurdere størrelsen på det finanspolitiske råderum til politisk disposition nu og her. Med antaget konstant arbejdstid kan råderummet i 2030 være overvurderet.
- Historisk er den gennemsnitlige arbejdstid faldet betragteligt i takt med den øgede velstand. Kraka har tidligere vist, at der både i Danmark og internationalt er en klar tendens til faldende arbejdstid i takt med øget produktivitet og velstand.
- Fastholdes den historiske sammenhæng, og produktiviteten vokser som lagt til grund i Finansministeriets seneste fremskrivning, vil den gennemsnitlige arbejdstid falde med 30 timer om året frem mod 2030, svarende til 2,2 pct.
- Hvis arbejdstiden falder i stedet for den flade udvikling, der ligger til grund for Finansministeriets fremskrivning, kan det skære 18 mia. kr. af råderummet. i 2030. Det ville i givet fald skære det frie råderum ned med to tredjedele. Dermed vil der blot være 9 mia. kr. i stedet for 27 mia. kr. til tiltag, der ikke allerede er aftalt.
- Beregningerne viser, at faldende arbejdstid kan spænde ben for de politiske ønsker, der bruger af råderummet til 2030, hvis den historiske udvikling fortsætter. Man bør derfor være varsom politisk med at øremærke det fulde råderum allerede nu.
Analysen er omtalt i Jyllands-Posten den 25. august 2023.