Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre?

I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste 20-30 år oplevet en markant større fremgang i indkomsten end den øvrige befolkning. Danmark har gennem årtier været et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Men hvordan ser tendenserne ud, når der fokuseres på de absolut rigeste i Danmark? Dette notat ser nærmere på udviklingen for danskerne med de absolutte topindkomster, og om hvordan fx deres branchetilknytning har ændret sig over de seneste 30 år.

Hovedkonklusioner

• Spredningen i toppen af indkomstfordelingen er steget i Danmark over de seneste 20-30 år. Grænsen for at tilhøre den absolutte topindkomstgruppe i Danmark, nemlig top 0,1 pct., er således steget med ca. 425 pct., mens den tilsvarende grænse for at tilhøre fx top 5 pct. kun er steget med 275 pct. I 2012 skulle en person have en årsindkomst på godt 3,5 mio. kr. for at tilhøre top 0,1 pct.

• I forhold til den øvrige befolkning er er andelen af den samlede indkomst, der tilfalder personerne med de 5 pct. højeste indkomster steget svagt fra 17 til 18 pct. over de seneste 30 år. Den lille stigning dækker dog over, at indkomstandelen for top 1 pct., og især top 0,1 pct., er steget, mens den er faldet for den øvrige del af top 5 pct. Indkomstandelen for top 0,1 pct. er fx steget med ca. 40 pct. siden 1980’erne.

• Omkring 60 pct. af de personer, der tilhører den absolutte topindkomstgruppe, er historisk set også at finde i denne gruppe det efterfølgende år. I årene frem mod finanskrisen var andelen dog nede på omkring 45 pct. for derefter at vende tilbage til det tidligere niveau.

• En del af udviklingen i topindkomstgrupperne skyldes bl.a., at sammensætningen i disse grupper har ændret sig relativt markant. For mere end 30 år siden udgjorde selvstændige fx omkring halvdelen af top 1 pct. I 2012 var denne andel faldet til en tredjedel.

• Derudover er der også sket forskydninger i branchetilknytningen for topindkomstgrupperne. For ca. 30 år siden udgjorde personer med tilknytning til handel og sundhedsvæsenet de største andele af personer i top 1 pct. Frem mod 2012 har top 1 pct. i stigende grad bestået af personer fra fx finans- og rådgivningsbrancherne, men også andelen af personer fra IT- og medicinalbranchen er steget.

• Set i internationalt perspektiv er udviklingen hos fx top 1 pct. i indkomstfordelingen i Danmark ikke markant. Således er andelen af den samlede indkomst for personer i top 1 pct. i USA steget fra ca. 8 pct. i 1980 til knap 18 pct. i 2013.