Tid på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesomfang gennem livet for 60-årige

Analysen er bragt i Berlingske d. 10. februar 2019.

• Socialdemokratiets udspil er upræcist omkring objektive kriterier for tidlig folkepension. Som tilnærmede mål for arbejdsmarkedstilknytning ser vi i denne analyse på beskæftigelse over livsforløbet og antal år siden uddannelse. Samtidig påpeges det, at det kan være vanskeligt at indarbejde fx ledighedsperioder, barsel mv. i en historisk opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning.

• 60-årige med korte- og mellemlange videregående uddannelser har sammen med personer med erhvervsfaglige uddannelser været længst tid i beskæftigelse, godt 30 år. 60- årige med højest grundskole har været i beskæftigelse i godt 25 år.

• Fordelt på mere detaljerede uddannelser har finansuddannede, KVU’ere inden for politi og forsvar samt elektronik og procesoperatører været længst tid i beskæftigelse, i alt 37 år. I bunden af listen findes 60-årige uden uddannelse, LVU’ere inden for sundhedsvidenskab (u.n.a.) samt KVU’ere inden for kommunikation og formidling.

• 60-årige mænd har været i beskæftigelse i godt 11⁄2 år længere end de jævnaldrende kvinder, hvilket ikke alene kan forklares af kvinders barselsorlov. En tilbagetrækningsalder bestemt af antal år i beskæftigelse og på barsel vil derfor sandsynligvis betyde, at mændene kan trække sig tilbage tidligere end kvinderne.

• 60-årige, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskole, har ikke overraskende haft længst tid efter fuldført uddannelse, i alt godt 43 år. LVU’ere og bachelorer har kortest tid siden afslutningen af deres uddannelse. Der er dog ingen garanti for, at personer har været erhvervsaktive siden fuldført uddannelse.