Analyse
Fredag 16. jun 2023
Udenlandsk arbejdskraft har bidraget med 40 pct. af væksten siden 2008
Udenlandsk arbejdskraft er et tilbagevendende emne i den politiske debat i Danmark. Denne analyse viser, at udenlandsk arbejdskraft har været afgørende vigtigt for udviklingen i vækst og beskæftigelse i Danmark de seneste 15 år.
Den udenlandske arbejdskraft har været afgørende for væksten til glæde for virksomheder og de ansatte udlændinge. Men vækstbidraget fra udenlandsk arbejdskraft kan samtidig også komme den øvrige befolkning til gode via det positive nettobidrag til offentlige finanser på både kort og lang sigt.
- Antallet af lønmodtagere i Danmark er vokset med 265.000 fra 2008 til marts 2023. I samme periode er antallet af udenlandske beskæftigede i Danmark vokset knap 200.000, og udlændinge udgør dermed ¾ af stigningen.
- I samme periode er antallet af selvstændige faldet – den udenlandske arbejdskraft udgør dermed en endnu større andel af væksten i samlet beskæftigelse.
- Det samlede antal præsterede timer er vokset, men det er drevet af udenlandsk arbejdskraft. Antallet af timer fra de danske beskæftigede er faldet, og har dermed bidraget negativt til væksten fra 2008.
- BNP er i gennemsnit vokset 1,25 pct. om året fra starten af 2008 til udgangen af 2022. Produktivitet er den vigtigste bidragsfaktor, men omkring 40 pct. af væksten kan tilskrives udenlandsk arbejdskraft.
Analysen er omtalt i Børsen den 16. juni 2023.