Umiddelbare konsekvenser af at indføre karakterkrav på erhvervsuddannelser

LO og DA har for nyligt fremlagt et fælles forslag om, at unge skal have bestået grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik, for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. I denne analyse ses derfor nærmere på, hvor stor en del af denne gruppe, som får en erhvervsuddannelse i dag.

Analysens hovedkonklusioner er:

• Hver femte af de unge, der i 2011 afsluttede en erhvervsuddannelse, havde ikke bestået alle afgangsprøver i dansk og matematik i hverken 9. eller 10. klasse. Hvis LO’s og DA’s forslag til karakterkrav havde været gældende dengang disse unge søgte ind på en erhvervsuddannelse, ville de således ikke have kunnet blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det svarer hypotetisk til, at 2.600 færre unge (op til ca. 24 år) ville have gennemført en erhvervsuddannelse i 2011.     

• På nogle typer af erhvervsuddannelser ville de skærpede adgangskrav udgøre en særlig stor udfordring. Eksempelvis var der knap 30 pct. af de unge, der i 2011 gennemførte en sundhedsfaglig erhvervsuddannelse (bl.a. SOSU-assistenter), som ikke opfyldte karakterkravet.  

• Knap 45 pct. af de unge, som i 2002 afsluttede 9. klasse uden at bestå afgangsprøverne i dansk og matematik i hverken 9. eller 10. klasse, havde som ca. 24-årige (i 2011) gennemført en erhvervsuddannelse.

• LO’s og DA’s forslag til karakterkrav på erhvervsuddannelserne vil således medføre, at en betydelig andel af de unge, som i dag gennemfører en erhvervsuddannelse, ikke umiddelbart ville kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det bør derfor overvejes grundigt, om sådanne krav er fornuftige, og hvad man i givet fald vil tilbyde den ret store gruppe, der af den ene eller den anden grund ikke består afgangsprøven men alligevel i dag lykkes med at få erhvervsuddannelse.

Analysen er omtalt i Berlingske den 15. august 2013.