Analyse
Torsdag 27. aug 2015

Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser

Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort, at man politisk ønsker, at unge færdiggør deres videregående uddannelser hurtigere. Dette notat ser på, hvordan længden af studietiden har udviklet sig for unge, der har fuldført en lang videregående uddannelser siden år 2000.

Hovedkonklusioner

  • Den gennemsnitlige studietid for dimittender fra de lange videregående uddannelser er faldet fra godt 6,4 år i 2006 til godt 5,9 år i 2013. Den gennemsnitlige studietid er således faldet inden for samtlige uddannelsesretninger.
  • Dimittender fra de humanistiske uddannelser har den længste gennemsnitlige studietid med godt 6 år i 2013, mens dimittender fra de tekniske uddannelser havde den korteste med godt 5,5 år.
  • Faldet i studietiden skyldes primært et fald i studietiden på kandidatdelen af uddannelserne.
  • Dimittender fra henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet var i 2013 typisk længst tid om at fuldføre deres uddannelse, mens dimittender fra Aalborg Universitet havde den korteste studietid.
  • Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser fra 2013 har arbejdet mest ved siden af deres kandidatuddannelse med ca. 8,5 ugentlige løntimer, mens dimittender fra tekniske og sundhedsvidenskabelige studier kun havde godt 5,5 ugentlige løntimer.
  • Flere løntimer ved siden af studiet ser dog ikke ud til at forlænge studietiden på kandidatdelen for dimittender fra 2013.
  • De nuværende mange ordninger, fx karakterbonus ved tidlig studiestart, fremdriftsreform og begrænsning i antallet af SU-klip har karakter af kludetæppe, hvor effekten af det enkelte tiltag i forhold til dimittendalder kan være tvivlsom.

 

Anbefaling
Det er samfundsøkonomisk attraktivt, at unge opnår en kompetencegivende uddannelse i en ung alder, og reguleringen bør rettes mod dette mål. Omvendt er det vigtigt, at en øget tilskyndelse til at fuldføre sin uddannelse hurtigere ikke fører til større frafald eller lavere uddannelseskvalitet.

Området bør underkastes en samlet evaluering med henblik på at erstatte de mange nuværende regler med en mere enkel og målrettet regulering. I forbindelse hermed bør effekterne af at erstatte SU’en med lån og skatterabat ved lav dimittendalder undersøges. Endelig bør værdien af at en del studerende forbedrer deres kompetencer via studierelevant arbejde evalueres. Det gælder i særlig grad inden for samfundsvidenskabelige uddannelser.