Analyse
Small Great Nation
Tirsdag 23. maj 2023
De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget
Klimaforandringerne er den største bekymring blandt de unge i dag. Men på trods af, at mange unge tilkendegiver, at de ønsker at skære ned på forbruget af klimatunge varer, finder vi ikke tegn på, at de unges forbrug er markant mere klimavenligt end de ældres. Dette peger på, at der er brug for politisk indgriben, da man ikke kan forvente, den grønne omstilling drives af individuelle forbrugsbeslutninger.
- Over halvdelen af unge mellem 18 og 30 år siger, at de gør noget aktivt for at bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringerne.
- Mange unge svarer, at de bidrager ved at skære ned på forbruget af klimatunge varer og spiser flere plantebaserede fødevarer.
- For hver 1000 kr. forbrug af varer og tjenester er der dog ingen forskel på unges og de øvriges klimabelastning.
- De unge har et lavere klimaaftryk – men dette skyldes primært, at de har en mindre indkomst, og derved et lavere forbrug. Der er derimod ikke noget klart billede af, at de unge sparer mere på de klimatunge forbrugsvarer.
- Analysen peger på, at det sandsynligvis kræver politisk handling at omlægge samfundets produktion i en mere bæredygtig retning.
Analysen er omtalt i Berlingske den 23. maj 2023