Analyse
Small Great Nation
Fredag 1. nov 2024
USA’s handelspolitik kan oversvømme EU med billige kinesiske varer
Der er præsidentvalg i USA den 5. november 2024, og uanset om Donald Trump eller Kamala Harris vinder magten i Det Hvide Hus, trækker det op til, at USA’s handelspolitik vil gå i en mere protektionistisk retning fremover. Donald Trump har især varslet konkrete toldforøgelser over for Kina og resten af verden, hvis det står til ham. Vi undersøger konsekvenserne af, at USA hæver told på importvarer ved at opstille scenarier i verdenshandelsmodellen GTAP-E.
Det viser analysen:
- Både demokrater og republikanere udtrykker et ønske om at føre en strammere han-delspolitik, særligt over for Kina, men også over for resten af verden. Hvis USA hæver importtolden, kommer det med en regning til amerikanske virksomheder og forbrugere.
- Effekten svarer til en udgift på 10.800 kr. eller 14.500 kr. pr. år for en gennemsnitlig amerikansk husholdning afhængigt af, om importtolden kun hæves over for Kina med 60 pct.-point, eller også over for resten af verden med 10 pct.-point. Virksomheder inden for skibsfart og køretøjsindustrien i USA oplever de største nedgange i aktiviteterne.
- Omkringliggende lande, der er meget afhængige af handel med USA, oplever også nega-tive effekter på økonomien, når USA hæver toldsatsen på alle udenlandske varer med 10 pct.-point.
- USA’s høje importtold på kinesiske varer medfører forskydninger i den internationale handel, der betyder, at kinesisk eksport til EU stiger med 20 pct. Selvom det ud fra en ren økonomisk betragtning kan være fordelagtigt at importere billige kinesiske varer, tager analysen ikke højde for, at det kan være på bekostning af øget afhængighed af Kina.
Analysen er omtalt i Politiken d. 2. november 2024.