Birgitte Nyborg styrer

Manuskriptforfatterne til ' Borgen' har mere forståelse for politik end regeringen.

JEG HAR set alle afsnit af 'Borgen'. Som mange andre har jeg fulgt med i dramaet hver søndag. Når jeg siger dramaet, så mener jeg dramaet. De enkelte skæbner er tankevækkende, ikke mindst den gennemtæskede politiske redaktør Torben (min yndlingsfigur, han burde få en Emmy), der som mange ældre medarbejdere, for hvem arbejdsmarkedet har lukket sig, må finde sig i hvad som helst fra en tåbelig yngre chef.

Og skilsmissescenerne må jeg enten kigge helt væk fra, eller også må jeg bede til, at en af ungerne begynder at larme, mens de kører over skærmen. Men når det kommer til de politiske plot, har jeg ikke været for imponeret. Min hang til akkuratesse, når det gælder politiske intriger, er næppe en rimelig målestok at vurdere 'Borgen' på, men alligevel er de enkelte afsnit bygget op om karikaturer af virkelige begivenheder. Grovkornede, så alle kan følge med. Og som oftest uinteressante for mig. Alligevel måtte jeg efter gårsdagens afsnit indse, at manuskriptforfatterne til 'Borgen' har mere forståelse for politik end regeringen. To hovedårsager.

FOR DET FØRSTE er Birgitte Nyborg optaget af, hvad vælgerne mener om hendes partis politik. Hun er alt andet end tonedøv. Hun træffer beslutninger om diverse strategiskift i valgkampen for at trænge positivt (ja, positivt) igennem til vælgerne, når hun enten fornemmer, at de andre partier maser hende ud af offentligheden, eller at medierne i øvrigt ikke interesserer sig for de små partier. Og hun gør det, uden at der er et modsætningsforhold mellem at være tro over for sine standpunkter og samtidig have en politik, der opfattes positiv af vælgerne.

Den seneste uges diskussion om regeringens vækstpakke - 'Vækstplan DK' - som jeg kæbeklaskende mod bordkanten observerede fra et fransk skiressort, understregede forskellen til Nyborg. En vækstpakke, som stort set kun består af strukturelle økonomiske tiltag, der virker på lang sigt. Forventningen hos de fleste vælgere var vel efter statsministerens pressemøde for uger tilbage, at dette skulle være en pakke, der satsede på vækst her og nu.Hvad den måske også gjorde i sit udspring, jf. Politikens politiske journalisters fremragende afdækning af forløbet.

Men den endte som et initiativ, der ikke (i nævneværdigt omfang) virker her og nu, hvad vælgerne kan gennemskue. Og desuden lanceredes pakken samtidig med både en SU-reform og en kontanthjælpsreform, hvad man ikke behøver nogen ledvogtereksamen i politik for at forudsige ville gøre livet helvedes hedt for især de røde dele af regeringen. Direkte ubegavet.

DESVÆRRE KAN man slet ikke (længere) forestille sig Thorning- Schmidt eller Annette Vilhelmsen i en ellers normal og simpel strategisk politisk diskussion omkring lancering af reformer, indhold, timing m.v.I Kraka er vi positivt indstillet over for de fleste initiativer i 'Vækstplan DK'. Som vi har været over for de fleste andre langsigtede strukturreformer, som regeringen har lanceret. Men tag nu selskabsskatten.Hvis man var ved at gennemføre en selskabsskattelettelse samtidig med en barbering af SU'en og en reduktion af kontanthjælpssatserne for unge uddannelsesegnede, da kunne det ikke være for meget forlangt, om nogen i eller omkring regeringen fik den idé, at sænkningen enten skulle være Venstres krav i de kommende forhandlinger, eller at man skulle vente med den del, indtil man havde et økonomisk ekspertudvalg nedsat, som man kunne skubbe foran sig. Det havde selv Nyborg og hendes dukkeførere kunnet finde ud af.

FOR DET ANDET er det tankevækkende, hvordan Birgitte Nyborg trækker sig ud af en oppositionsalliance, fordi hun ikke har indflydelse på politikken. I dag er SF i samme situation, blot uden at trække sig ud af regeringen. Kan det være, at SF'erne på deres seneste interne landsledelsesmøde bildte sig selv ind, at de har stor indflydelse, men sandheden er, at ingen af deres vælgere længere tror på det.De 4,6 procent i Voxmeter taler deres tydelige sprog. Det er et politisk brud med tyngdekraften, at Vilhelmsens tropper fortsat er i regering, og hendes adfærd virker næsten lige så naiv, som dengang ledelsen bestod af Søvndal og Möger. Nyborg mente i søndagens afsnit, at det var bedre at gå ned 'in a blace of glory' end at sygne hen. Med det resultat, at hun gik frem.

Lige nu sygner SF hen på et niveau, som kun Lars Barfoed og de forpinte konservative kan hamle op med. Jeg elsker 'Borgen', men finder dens politiske intriger for banale. Det er ikke mindst af den grund tankevækkende, at Adam Price - som ved meget om mad, men er spejlblank på politik - kan skrive et manuskript for Birgitte Nyborg, som er skræmmende mere politisk kompetent end det, som vi dagligt oplever på Christiansborg.

Lige nu sygner SF hen på et niveau, som kun Lars Barfoed og de forpinte konservative kan hamle op med