Er den danske Tour-start en god økonomisk beslutning?
Det har været dyrt at få Tour-feltet til Danmark. Den officielle regning lyder på omkring 180 mio. kr., og de økonomiske gevinster kan være svære at få øje på. Men økonomi handler ikke kun om penge: I et samfundsøkonomisk perspektiv er den helt store gevinst den glæde, som alle cykelløbselskere får af at se Tour de France på dansk jord. Til gengæld er der også en stor ekstraomkostning, som der heller ikke er sat tal på – nemlig de forsinkelser af trafik og rejseaktivitet, som Touren medfører.
Tour de France er en sportsbegivenhed af internationalt format, og vi forventer, at ruten på de danske etaper, ikke mindst København på fredag, bliver sort af mennesker, der skal have et glimt af de aerodynamiske wattmonstre. Lørdag kører feltet fra Roskilde mod vest over Storebæltsbroen, der er lukket for al biltrafik i fem timer. Søndag afsluttes den danske del af ruten med en kuperet etape i det øst- og sønderjyske.
Umiddelbart er Tourstarten en dårlig forretning – den officielle regning på 180 mio. kr. matches næppe af andre indtægter i hård valuta. Som samfundsøkonomer ser vi dog mere nuanceret end kroner og øre på spørgsmålet om, hvorvidt en dansk Tour-start kan betale sig. Men der er en anden gevinst – og en anden regning – som er langt sværere at opgøre i penge, og som kan vende hele regnestykket på hovedet.
Først til den kedelige ekstraregning: Tour-feltet kommer til at forstyrre trafik og transport i store dele af landet. Afspærringerne i København er allerede startet, og fredag bliver Indre By så godt som lukket. På lørdag – en af Danmarks allerstørste ferierejsedage – vil mange opleve forsinkelser og kø på motorvejen, når Storebæltsbroen holder lukket, ligesom etapestarten i Roskilde falder sammen med Roskildefestivalens sidste dag, der normalt giver sit eget lokale trafikkaos.
En hurtig beregning kan illustrere størrelsesordenen. Der bor 800.000 mennesker i København by, hertil godt 150.000, der pendler ind til København. På en travl rejsedag i sommerferien kan der køre over 50.000 biler over Storebæltsbroen. Hvis københavnerne i snit mister et kvarter pga. trafikændringer, og at de 50.000 biler, der skal over Storebælt på lørdag, har fx 150.000 passagerer, der mister en halv time i gennemsnit, svarer det til en samlet omkostning på godt 60 mio. kr., hvis man bruger 200 kr. som den såkaldte ”transportøkonomiske enhedspris” til at beregne omkostningen ved ekstra rejsetid. Det er selvfølgelig et groft overslag, men omregningen til kroner og øre illustrerer, at omkostningen kan være betydelig.
Betyder det, at Tour de France entydigt er en dårlig forretning? Vores svar er nej. Man skal nemlig ikke undervurdere den glæde, som cykelglade danskere får af at se verdens største cykelløb køre gennem det danske landskab i levende live og på fjernsynet.
Økonomer vil sige, at den glæde, som cykelentusiasterne får af den danske Grand Depart, giver nytte. Omkostningen, som rejsende og pendlere oplever i tid og gene, giver modsat disnytte. Om Tour De France kan ”betale sig” handler derfor om meget mere end pengeomkostninger ift. reklameværdi og potentielle turistindtægter.
Det er ikke umuligt at sætte beløb på de samfundsmæssige gevinster og omkostninger. Det bør man derfor stræbe efter at gøre i fremtiden, når man vælger at byde på store sports- eller kulturbegivenheder. For nuværende er der ikke andet for end at få maksimal glæde ud af Tour-feltets tur gennem Danmark. Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre.
Indlægget er bragt på Finans.dk den29. juni 2022.