Hvordan går det med sammenhængskraften?

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 29. oktober 2018

Sammenhængskraft er et af tidens store plusord, og alene i år har regeringen med henvisning til sammenhængskraften både lanceret en ny runde af udflytning af statslige arbejdspladser og en ghettoplan.

En ny analyse i Kraka-Deloitte projektet Small Great Nation viser imidlertid, at det er gået tilbage for sammenhængskraften i Danmark i de seneste ti år, og at der er delte meninger blandt danskerne om, hvad sammenhængskraft er.

De fleste danskere opfatter sammenhængskraft som tæt knyttet til de grundlæggende principper i velfærdsstaten: ”lige rettigheder og pligter”, ”begrænset økonomisk ulighed” og ”bredt sikkerhedsnet”. Der er dog også betydelige grupper, der lægger vægt på bekæmpelse af parallelsamfund, at alle tilslutter sig dansk kultur, og at alle taler dansk.

En mindre andel af danskerne, knap 10 pct., finder, at sammenhængskraften er meget svækket. Bortset fra denne gruppe mener danskerne i gennemsnit, at sammenhængskraften kun er lidt svækket. Dvs. det er i en vis grad en lille gruppes store bekymring, der er udslagsgivende for, at sammenhængskraften ser ud til at være blevet dårligere. Men hvem er i denne gruppe?

Personer, der i meget høj grad mener, at de har fået en unfair andel af den økonomiske udvikling, udgør knap 10 pct. af befolkningen. Næsten halvdelen af denne gruppe mener, at det er gået meget tilbage for sammenhængskraften. Det antyder, at bekymringen for sammenhængskraften måske i højere grad er udtryk for en utilfredshed med ens egen situation end for en generel oplevelse af forringet sammenhængskraft. Gruppen er i højere grad end andre uden for arbejdsmarkedet, og i det omfang de er i beskæftigelse, er de i højere grad end andre ansat inden for social og sundhed.

En del af respondenterne svarer, at de har oplevet at miste deres job pga. globalisering inden for de seneste ti år. Er man således ”globaliseringsramt” forøges sandsynligheden for, at man mener at have fået en meget unfair andel af den økonomiske fremgang og finder, at det er gået meget tilbage for sammenhængskraften.

Kun hver tredje dansker ønsker at forlade i EU, men flertallet af personer, der mener at de har fået en unfair andel af den økonomiske udvikling, foretrækker, at Danmark følger Storbritannien ud af EU.

I et samfund, der udvikler sig, vil nogle uundgåeligt tabe, mens andre vinder. Globalisering, forstået som stigende international handel, mere udenlandsk arbejdskraft og teknologisk udvikling medvirker til samlet set at gøre Danmark mere velstående. Men som en del af globaliseringen vil nogle miste deres job og kan efterfølgende have sværere end andre ved at finde et ligeså attraktivt job, det viser andre analyser fra samme rapport.

Ca. fire ud af fem mener dog, at Danmark bliver til et bedre sted pga. globalisering. To ud af tre mener, at Danmark bliver til et bedre sted pga. international arbejdskraft. Der er således bred opbakning til globalisering generelt, men med betydelige minoriteter i opposition.

Samlet set tyder analyserne således på at flertallet har en positiv opfattelse af den økonomiske udvikling, men at minoriteter mener, at de har fået en meget unfair andel af den økonomiske fremgang, ønsker at forlade EU og mener, at det er gået meget tilbage for sammenhængskraften.

Hvis for mange ikke oplever at få del i den økonomiske fremgang risikerer man en overreaktion som i USA, hvor betydelige utilfredse befolkningsgrupper har valgt en præsident, der fx fører en handelspolitik, der bliver dyr for USA samlet set. I Danmark vender minoriteter af begrænset størrelse sig mod udviklingen, men det er klogt at holde øje med, hvad der rører sig hos minoriteterne, så problemerne ikke vokser sig store og fører til en overreaktion.