Krakas spinguide: Luftige pensionsløfter og oppustede sundhedstal
Valgdatoen nærmer sig og spinkampen intensiveres. Som tidligere lovet holder vi i Kraka et vågent øje med de politisk udspil for at hjælpe til med at afkode, om de politiske tiltag er pakket for pænt ind, eller om der ligger ubetalte regninger og venter bag, hvad der ellers ligner milde gaver. Dette er i høj grad tilfældet med nogle af januars udspil fra både regeringen og Socialdemokratiet.
Indlægget er bragt på Finans.dk d. 7. februar 2019.
Valget nærmer sig og de politiske partier ruller det tunge skyts frem. I det nye år er der kommet flere stort anlagte udspil. Spinmaskinerne arbejder på højtryk for at sælge de glade budskaber. Som advaret i denne avis i september sidste år, er disse udspil ofte smukkeseret mere end godt er.
Regeringen kom med et udspil til en ny sundhedsreform, hvor en central del er en ny såkaldt Nærhedsfond, der skal skaffe 6 mia. kr. mere til det nære sundhedsvæsen. Der er bare to problemer. Nærhedsfonden er i virkeligheden det ældste spin-trick i bogen: Tag en række beløb fra forskellige år og læg dem sammen og vupti – så har man et stort tal. Nærhedsfonden er således 6 mia. kr. fordelt over de 6 år 2020-2025. Det er unfair spin at puste tallene op på den måde.
Det andet problem er finansieringen: Ud af de 6 mia. kr. består de 4,2 mia. kr. af penge, man allerede har vedtaget. Det er altså penge, man allerede har solet sig i mindst én gang før fx i forbindelse med finanslovene.
Derudover skal 1,5 mia. kr. findes ved ”administrative besparelser”. Og hvem kan være imod det? Det er bare ikke klart, hvordan man kan spare så meget på politisk arbejde og sagsbehandling ved at gøre 5 regionsråd til 21 kommunale sundhedsfællesskaber, 5 sundhedsforvaltninger og 1 national bestyrelse. To af Danmarks førende sundhedsøkonomer, Jakob Kjellberg fra Vive og Kjeld Møller Pedersen fra SDU, kalder det således hhv. for ”tænk på et tal” og ”tryllestavsøkonomi”. Ikke umiddelbart opløftende betegnelser.
Senere stod Socialdemokratiet klar med et nyt pensionsudspil. Det hviler på syv principper, der desværre blot gør en mere forvirret over det reelle indhold. Ændringen skal både være målrettet de nedslidte, gælde efter et langt arbejdsliv, være en egentlig rettighed og simpelt og overskueligt for alle. Når man har grublet lidt over hvordan i alverden det kan være både målrettet de nedslidte og en egentlig rettighed efter et langt arbejdsliv, kan man kaste sig over det sidste punkt, nemlig at pengene skal passe.
Socialdemokraterne benytter ganske vist ikke ”mange bække små, gør en stor å” tricket, men peger på en finansiering på 3 mia. årligt via højere skatter for de rige og bankerne. Men pakken er alligevel solgt lidt for godt: De 3 mia. rækker end ikke til et enkelt års lavere pensionsalder i 2035 for de faglærte og ufaglærte, som ikke betaler til efterløn, hvis man følger Finansministeriets skøn. 3 mia. kr. kan gøre meget for en lille, målrettet gruppe. Men hvis tiltaget skal komme en stor del af de faglærte og ufaglærte til gode, så rækker 3 mia. ikke langt.
I sidste uge tilsluttede DF sig så ideen, og Lars Løkke skyndte sig at indkalde til et møde om emnet. Det bliver spændende at se, hvad lidt finansministriel realitetsterapi gør ved forslaget.
De to udspil er de nyeste eksempler på, at spinmaskinen kører på fuld kraft her i valgåret, og den almindelige vælger skal se sig ualmindeligt godt for, for ikke at blive snydt når de politiske partier enten pakker tingene lidt for pænt ind, eller efterlader en ubetalt regning i pakken med vidtgående løfter.