Nye økonomiske reformer kræver mere tid og regnekraft

Debatindlægget blevet bragt på Finans.dk onsdag den 28. oktober 2020.

Siden 1990’erne har skiftende regeringer gennemført en lang række strukturreformer, der nu betegnes som 1. generationsreformer. Reformerne forøgede den økonomiske velstand og især Velfærdsaftalen fra 2006 bidrog til holdbare offentlige finanser. Reformerne har haft fokus på at flytte personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.

Regeringen har nu nedsat en kommission, som skal se på 2. generationsreformer, der i højere grad skal fokusere på uddannelse og opkvalificering, produktivitet og reduktion af sygefravær, og i mindre grad på incitamenterne til beskæftigelse.

I Kraka har vi tidligere undersøgt behovet for, og mulige temaer for 2. generationsreformer, bl.a. sammen med Deloitte i Small Great Nation-projektet. Vi har fx dokumenteret en markant stigning i omfanget af alvorlig stress i Danmark, fundet at efteruddannelse ikke ser ud til at forbedre de beskæftigedes omstillingsevne, samt at et betydeligt mindretal på arbejdsmarkedet mangler basale færdigheder i matematik mv.

Samtidig har vi i et nyligt projekt vist, at boligtilbud til hjemløse både kan have en høj menneskelig værdi for den enkelte og samtidig give en betydelig gevinst for de offentlige kasser.

Sådanne analyser kan give inspiration til 2. generationsreformer og bidrage til at kvantificere effekterne af reformer.

Udnyt kommissionens stærke faglighed
Der er i Danmark en stærk tradition for at underbygge reformforslag med viden om effekterne. Dette bør også være udgangspunktet for de såkaldte 2. generationsreformer, så diskussioner og beslutninger om reformer også fremadrettet sker på et oplyst grundlag.

Udfordringen er dog, at der er begrænset viden om nogle af de oplagte virkemidler i 2. generationsreformer i fx uddannelses- og socialpolitikken. Herunder betydningen af fx en forbedret uddannelseskvalitet, en stærkere arbejdsmiljøindsats eller af bedre sociale og psykiatriske indsatser.

Vi opfordrer derfor regeringen til at give kommissionen både tilstrækkelig med tid og regnekraft til at opbygge en værktøjskasse med virkemidler og effektvurderinger for 2. generationsreformer. Det kan tage lidt længere tid, men give et solidt fundament for en fremtidig reformpolitik. Og udnytte den stærke faglighed samlet i kommissionen.

Reformer bør bygge på evidens
Det første trin i kommissionens arbejde bør være at indsamle eksisterende viden, evaluere gennemførte tiltag og designe nye evalueringer på fx social- og sundhedsområdet. Det kan give os byggestenene til at designe de bedste fremtidige reformer.

Det er også oplagt at samtænke opbygningen af denne værktøjskasse med andre igangværende initiativer, som har et lignende formål. For eksempel har de økonomiske vismænd fået til opgave at efterse adfærdsvirkninger i Finansministeriets regneprincipper. Tilsvarende afsætter den nylige aftale om ret til tidlig pension midler til at belyse samfundsøkonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøindsatser.

Samtidig kan nye frikommuneforsøg udnyttes til at afprøve og vurdere socialpolitiske indsatser i kommunalt regi, hvis en robust evalueringsramme indtænkes i forsøgene fra starten af.

Kommissionen bør også arbejde for i samarbejde med forskere at igangsætte en udbygning af evidensbatteriet gennem egentlige forsøg. Dette er fx tidligere med succes gennemført inden for den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor forskere efterfølgende har evalueret effekterne efter alle kunstens regler.

Regeringen bør altså give den fagligt stærkt besatte kommission både tid og kræfter til at underbygge fremtidige reformer med mere og bedre evidens for adfærdseffekter. Eller sagt med andre ord: 2. generationsreformer kræver 2. generations regneprincipper.