Hov, regeringen kan jo regere
I TORSDAGS blev Danmark grønnere. Meget grønnere. Klimaminister Martin Lidegaards puniske forhandlingsproces med borgerligheden om en energiaftale faldt på plads. Aftalen er en sejr for regeringen af mange grunde, men i høj grad også en sejr for de radikale. De leverer varen, hvormed de udbygger deres platform til at være så - ja, undskyld mit franske - fandens provokerende. Sagen er, at det radikale skatteforslag - ligeledes torsdag - om, at regeringens skattereform skal indeholde egentlige besparelser på velfærd, er utrolig svært at se for sig, givet de finansieringsproblemer, som allerede indeholdes i reformudfordringen.
Truslen om sparekniven fremkalder tænderklapren hos den mishandlede regeringspartner SF og forventelig applaus fra VK-partierne. Med klimaaftalen styrkes Vestager yderligere internt i regeringen, hvilket varsler mere kattens leg med musen i forhold til SF. I en dagligdag præget af latterlige smådiskussioner om Søvndals engelsk, Thornings usikre pressemøder og Løkkes slumretur i hængekøjen kan man kun glædes over, at det politiske system store betydende beslutninger for samfundet. En sådan beslutning er Lidegaards klimaaftale.
I 2020 kommer 50 procent af vores el fra vindmøller.Ta' lige den, COP15. Aftalen indebærer 34 procents reduktion af vores CO2-udledning og gør det med ét slag muligt for os at nå den tilsyneladende urealistiske målsætning om at blive fossilfri i 2050. Indrømmet, Deres skribent er lidt af en grøn agurk, men Lidegaards præstation giver faktisk genlyd ude i verden. BBC har meldt sin ankomst. SAGEN ER JO, at såfremt vi ikke selv kan vise, at denne grønne vej er farbar, da kan vi heller ikke overbevise de store lande - som er de eneste, der reelt betyder noget i klimasagen - om, at de skal tage tilsvarende skridt og dermed redde planeten fra et uundgåeligt hedeslag. Lidegaards energiforlig er ligeså et eksempel på, at man godt kan investere ( 5 mia.kr.) i at gå nye vejemidt i den økonomiske krise. Forliget pålægger virksomhederne meget små afgifter i 2020 samt husholdningerne beskedne 1.300 kroner i samme år. Økonomer kan med rette kritisere aftalen for at skabe billigere kvotepriser som helhed og for ikke at tage ordentligt fat på områder, der ligger uden for kvotesystemet, herunder bilkørsel. Men som et initiativ, der gør Danmark til et modelland, er aftalen dristig og visionær.
Efter denne bevidst svulstige hyldest til forliget kommer vi til den politiske del.Helt overordnet er det et kæmpe plus for regeringen, at den har landet et stort forlig. Den kan altså regere. Energiforliget var det nemmeste af de kommende forlig. Et forlig, hvor Løkkes regering selv tegnede linjerne op inden sidste valg. Venstre vil - som det eneste betydende oppositionsparti - hævde, at man var endt nogenlunde samme sted, hvis Løkke havde været ved magten. Beløbet på 5 mia. kr. taler for det. Så der bliver ikke tale om en jordskredseffekt hos vælgerne til fordel for den maste S-R-SF-regering.
Men indtrykket af, at alt ikke er skidt i regeringen, vil sætte sig i folkehavet, og så er vi fremme ved kernen. De radikale styrkes atter internt i regeringen. Det var deres minister - og dermed deres grønne politik - som satte sig for bordenden ' and got the job done'. Ikke SF, selv om partiet er mindst lige så grønt. Hvis Vestager har gået med næsen i sky og opfattet sig og sine som en klasse eller fem bedre end sine regeringspartnere, bliver den tendens ikke mindre nu. Og det vil gå ud over SF.
I torsdags tog de radikale ligeledes forskud på tæveriet af SF, da de krævede, at skattereformen til efteråret skal indeholde egentlige velfærdsbesparelser. »For at holde orden i økonomien«, som det nok så lokumskoldt fremhæves. Og sandt er det, at den offentlige sektor under Anders Fogh Rasmussen eksploderede i størrelse; en størrelse, der mildt sagt ikke er helt forenelig med de aktuelle finanspolitiske udfordringer. Men i forhold til SF's politiske udfordringer med en skattereform, der ender i lettelser til de rige, er udmeldingen et sandt radikalt Kesslerslag til SF's bløde underbug.
Velfærdsreduktioner er ikke lige, hvad der er brug for at drøfte på SF's snarlige landsmøde. Tilsvarende jubles der i den blå blok, som hepper på, at Vestager vil lege med dem efter næste valg, hvad der meget vel kan blive tilfældet.Hæver vi os lidt op fra den petitpolitiske situation i regeringen, er der en anden, som også har haft en god uge. Klimaets grand old man, salig Svend Auken, smiler i sin himmel. Fra filmen om hans sidste tid, hvor jeg især husker hans udtalte frustrationer over de samme energiforhandlinger med de borgerlige, hvor bl. a. DF igen og igen blokerede for en anelse mere vindkraft. Med Svend in mente må vi notere os, at nu og da flytter ting sig rent faktisk.
God søndag.
Klimaets grand old man, salig Svend Auken, smiler i sin himmel.