Je Suis The Guardian... Je Suis Lars Løkke

Det er et sjældent uvejr, som statsministeren og Venstre har bragt ikke alene sig selv i, men også Danmark i. Løkke afbildes som nazist i The Guardian og der er ikke meget ”Je suis Charlie”-forståelse og -ytringsfrihed til stede hos hverken statsministeren eller de højrepartier (inklusiv Socialdemokraterne), som står bag den nye udlændingelov.

Men bag den ophedede debat og den pris som Danmark, som nation, nu betaler på sit renommé og erhvervsaktiviteter (DI har udtrykt bekymring), sidder statsministeren tilbage med meningsmålinger, som vedvarende ikke påvirkes positivt, snarere negativt.

Og med en forringet taktisk situation idet at både Thulesen Dahl og (syreren) Naser Khader nu kræver yderligere stramninger, fordi at de kan se at Venstre lider. Løkke, som langt fra selv er kendt for at have et kritisk endsige formørket forhold til udlændinge, må godt nok knibe sig i armen og stille sig selv det spørgsmål, om den førte politik har været det hele værd?

Nu, da han er på vej i historiebøgerne som en dansk statsminister med en politik, der i udlandet giver mindelser om de værste stunder i Europas historie.

Siden Muhammedkrisen har Danmark ikke været omtalt mere negativt i den internationale presse. Jürg Haider i Østrig var i miniputafdelingen dengang at han forargede verden og de få, men grænseoverskridende lovforslag om hvordan vi modtager flygtninge, som nu er en del af regeringens lovbuket, river vedvarende omverdenens syn på det lille glade kongerige mod nord fra hinanden, minut for minut.

Som altid i politik er der flere fronter i denne krig. 

For det første er der selve problemet med at stoppe eller reducere tilstrømningen til Danmark. Det reelle problem om man vil. Alle – selv Mette Gjerskov – er enige i, at der ER grænser for hvor mange flygtninge et land kan tage. Løkke må i anledningen spørge sig selv om ikke budskabet fra hans ’bliv væk fra os’-politik kunne være trængt igennem ned til Mellemøsten uden de lovforslag, som giver klare mindelser tilbage til uhyrlighederne i midten af sidste århundrede? Alene Støjbergs indrykning af reklamer kommunikerede vel budskabet nogenlunde klart? Og sammen med den nye ydelse til flygtninge kunne man tro, at del den af missionen var lykkedes?

For det andet er der krigen her til lands mod Dansk Folkeparti, som i meningsmålingerne vedbliver med at holde deres niveau fra valget. Dvs. højere end Venstre. Løkkes egentlige problem som statsminister med en fremtid er, at han skal få Venstre til at vokse. Dels for at blive herre i eget hus som statsminister – magten kommer nu engang fra tilslutningen – og dels for at blive hele historien kvit om hans eget image, som en dealbreaker for yderligere fremgang for Venstre.

Løkke fik foræret emnet omkring udlændingepolitikken på grund af den voldsomme krise, som EU befinder sig i, men det har vist sig at være i bedste fald et tveægget svæd. Selvfølgelig ligger flygtningetemaet bedst til den borgelige blok – Løkke vandt bl.a. valget på at love ledet lukket på hans vagt – men på den anden side har det igen vist sig, at ingen kan slå Dansk Folkeparti på deres hjemmebane. Selv ikke en Støjberg i udlændingetopform.

I stedet for står statsministeren nu med en politisk storebror, der kræver yderligere stramninger på flygtningeområdet, endda sammen med den konservative. Krav som stilles, vel vidende, at det ikke er Thulesen Dahl eller Naser Khader, men Løkke, der internationalt får tæskene for at smadre kongerigets hårdt genopbyggede image efter Muhammedkrisen, bl.a. gennem sammenligninger med Hitler i den britiske presse og vedvarende rysten på hovedet i chok på CNN.

Men her til lands fremstår han nu samtidig - grotesk nok for ham - som en due overfor høgene i DF og K. I sandhed en ubehagelig sandwich for en statsminister, som personligt er kendt for at interessere sig for alt muligt andet end udlændingepolitik, eks. Sundhedspolitik, drenge på kanten osv.

Det fortsatte massive pres fra hans allierede i blå blok om flere stramninger, sammen med udlandets aggressive kritik og karikaturer af ham, efterlader ikke Venstres formand med nogle ærefulde muligheder for retræte. Det vil koste stemmer i Danmark at gå baglæns, og latterliggørelse internationalt. Han må derfor stå fast og tale med to tunger – som Jakob Ellemann så tankevækkende gjorde det forleden hos Amanpour på CNN – og håbe på at flygtningene HAR fattet budskabet, og derfor holder sig væk fra Danmark. Foråret står for døren og da kan flygtningene igen rejse i stort antal, hvorfor at Løkke holder vejret.

Yderligere kan Løkke håbe på at EU endelig får sit gennembrud i arbejdet med en politik om flygtningekvoter, men en svækket Merkel er ikke den bedste garanti herfor. Og Polen som ikke alene er imod at modtage flygtninge, men også er ved at degenerere demokratisk med sine nye love, bringer kun et ringe håb til Løkke. 

Tilbage står altså, at den samlede højrefløj, i en næsten manisk bestræbelse på at forklare, at det er resten af verden – og ikke Danmark – der har misforstået det hele, nu vender sig kritisk mod Nazi-karikaturen af statsministeren. Nogen bør nok her stilfærdigt minde om hvordan samme højrefløj gik forrest og råbte ”Je suis Charlie” i kampen for ytringsfriheden, efter det skændige attentat på det franske magasin.

Men man hører ikke mange råb i kampen for ytringsfriheden i den aktuelle situation, gør man?…”Je suis The Guardian"..."Je suis Lars Løkke”…!

Pas på jer selv derude Danmark...PEM