Mandag 18. dec 2017

Kaos om finansloven

Jeg tror ikke helt på at Liberal alliances powerplay skaber noget godt. Hvad Simon Emil og de andre (ikke Samuelsen, ham kan DF'erne ikke rigtig klare) end har skabt af goodwill hos Tulle så er det væk nu.

 

En ny frisk udgave af trækravleriet fra sidste år er en realitet. Inde fra regeringen har Samuelsen og Co. valgt en strategi der reelt bringer dem - og Løkke - præcis samme sted hen som da han hangog dinglede i trætoppen sidste år. Det er en meget mærkelig måde at drive politik på - og den skaber ingen venner endsige respekt.

 

For tænk en stund på hvad der nu sker: enten får de skatteaftalen igennem, og så er STENSIKKERT at LA herfra altid vil sætte regeringens liv på spil når de forhandler, simpelthen fordi det virker. Eller også er der ingen aftale og så skal vi til valg eller LA skal pakke sammen med alt den ydmygelse der følger heraf. Det er for alle aktører en loose loose, og vigtigst vil det stå klar, at uanset hvad der sker vil det reelt ikke være muligt for Løkke at regere landet herfra. Der er simpelthen for meget bøvl.

 

Dramaet fortsætter og vi følger med...nemt bliver det ikke...og husk på at det først slutter natten til den 22.12, fordi der er deadline...sådan er politik...pas på jer selv derude...PEM