Krags projekt er næsten helt umuligt

MOGENSEN MENER: Astrid Krag får det umådelig svært, hvis hun bliver SF's nye formand. Ida Auken havde været det rigtige valg.

DENGANG SØVNDAL blev valgt til formand, blev han ikke tippet en stor fremtid af sådan nogle som mig. Og morsomt var det, at han - da han år senere havde fået rockstjernestatus - aldrig blev træt af at rive os det i næsen. Selv husker jeg bl. a. en tur i ' Go'aften Danmark', hvor han med det kendte glimt i øjet klagede over ' behandlingen'.

Ihukommende Søvndals overraskende succes skal man passe på med at vurdere Astrid Krag og hendes muligheder. Og ja, det er Krag, pilen peger på, nu hvor medlemmernes formandsdarling, grønne Ida Auken, har valgt at trække sig ud af kampen om at efterfølge Søvndal. At Krag dog ikke umiddelbart kan spås den helt store fremtid, er der to grunde til.

FOR DET FØRSTE er hun ung. Måske for ung. Det er ret voldsomme ting, der skal ske med SF, hvis det frie fald mod spærregrænsen skal stoppes. Hun skal nu sidde og forhandle SF's krav til regeringens politik over for en Margrethe Vestager, som på ingen måde kan se værdien i at proppe flere SF-mærkesager ind i sit regeringsgrundlag, blot fordi folkesocialisterne har fået en ny formand.

Og én ting er at passe et lille, ret ubetydeligt ministerium som Sundhedsministeriet. Noget andet er at stå midt i den politiske orkans øje, hvor alle problemer tilskrives din person. Har den uprøvede Krag stamina til det? Vi ved det ikke. Men der er langt fra at holde brandtaler i partiforeninger til for alvor at kunne blande sig i regeringsførelsen med alle dens tekniske detaljer og økonomiske spilleregler, barrierer, som hendes ministerkolleger i SF's topledelse indtil nu ikke har kunnet forcere.

DER ER IKKE andre end Krag at vælge. Den kommunale Mette Touborg er netop - kommunal. Det vil være - for at bruge Søvndals egen ordblomst - grønt lysende vanvid at vælge en formand, som ikke er medlem af Folketinget, og som ikke aner en brik om det politiske arbejde i Folketinget.

Hvis dansk politik i denne tid er kendetegnet ved manglende politisk erfaring på lederposterne, vil det være en historisk rekord i uerfarenhed. Valget af Touborg er plim. Krag synes sikker. For det andet er Krags problem, at hun er på Søvndals hold. Godt nok er det hovedårsagen til, at hun er, hvor hun er i dag.

Hun har fra starten gjort fin karriere, og især i opposition var hun et stærkt kort som kritiker af VK-regeringen eller som den, der blev sendt ud, når det brændte på omkring formanden. Nu kommer belønningen. Problemet er bare, at det store SF-bagland ikke kan se vitsen i, at SF er med til at føre en politik, som er skrevet af efter den radikale grøntspættebog. Hvis Astrid Krag nøjes med at rejse rundt og gentage Søvndals og Thor Mögers umulige paroler om, at ' alt er godt', og at ' SF har masser af indflydelse', vil hun skuffe de fleste. Og se partiet gå mod spærregrænsen.

Det er en vedtaget sandhed blandt iagttagere, at SF ikke går ud af regeringen. Måske? Men ligesom naturloven siger, at mennesker skal have luft, vand og mad for at overleve, skal politiske partier have stemmer. Et nyt kønt ansigt gør det ikke alene, spørg bare statsministeren. Sandheden er, at hun desperat har brug for at få stærkere SF-mærkesager på landkortet, og det kan ikke umiddelbart ske inden for regeringssamarbejdet. Hvorfor SF - som Aage Frandsen mere end antydede - nødvendigvis må forlade regeringen, hvis man vil opnå blot et nogenlunde resultat til næste folketingsvalg.

MEN VIL THOR Möger og Søvndal tillade, at den nye formand hiver i bremsen? Næppe, for så er de ude. Krag får det svært, hvilket bringer os til Auken. Hvis Auken trak sig, fordi hun nok skal få chancen ved en senere lejlighed, er det givet korrekt jf. ovennævnte analyse. Hvis Auken afviste at stille op, fordi hun mener, at de, der slæbte SF ind i den nuværende situation, selv må rydde op, er det givet også korrekt på sammen måde, som hvis Auken afslog, fordi hun ikke vil være eksformand som 42-årig.

Auken havde slået Krag ved en urafstemning, og hun havde haft meget mere manøvrerum til at trække SF i en mere klassisk ( grøn) retning, end Krag får, fordi hun ikke er en del af Søvndals fraktion. Primært derfor havde valget af Auken været det rigtige. Får Krag det svært? Eller sidder jeg igen i ' Go'aften Danmark' om få år og bliver drillet af SF-lederen, som på det tidspunkt er blevet rockstjerne? Måske, men jeg tror det ikke. Auken havde slået Krag ved en urafstemning.