Løkke må stirre dragen lige ind i øjnene

Hvor skal pengene komme fra? – syntes at være det absolut mest presserende spørgsmål for den lille Venstre-regering. Sagen er den at der ikke er nogen penge, og næppe heller nogen frem mod 2025, som regeringen allerede nu kan inddrage til værdige borgerlige formål. Løkke omringes lige nu af tiltagende økonomiske problemer i et sådan omfang, at han snart må smide håndklædet i ringen og erklære national smalhals. Hans eneste mulighed i den situation er at bevæbne sig med en ny og langt strammere økonomisk plan, og erklære alle, som er uenige i dennes indhold, for uansvarlige. Dermed bliver ikke alene hans partnere i blå blok fælt skuffede, men også Socialdemokraterne risikerer at komme under et stort pres for vise, at de er med på den nye ansvarlige linje? Dramaet er dermed først lige begyndt for statsministeren og hans regering.

Regeringen har budgetteret med 25.000 flygtninge i år. Læg hertil familiesammenføringer. Kommunerne skriger på flere penge til at håndtere byrden. Olieprisen er historisk lav med svigtende indtægter til følge. Endelig er der det kendte geværgreb med i efteråret at udarbejde en ny såkaldt 2025 plan, som helst skal afdække, at det ude i årene begynder at gå bedre i Danmark og at der derfor er penge til rådighed, som man kan låne lidt af nu og her. Et kendt trick, men ser man ud af vinduet bliver man trist. 

Italien har eksempelvis lige skuffet forventningerne fælt, der er ingen vækst i støvlelandet, som er EU’s tredje største økonomi.

ECB – den europæiske centralbank - varsler nu yderligere pengepolitiske lempelser for at bekæmpe den klæbrige økonomiske sump, som unionen sidder fast i på ottende år. Kina – som for to år siden redede resten af verden fra en global økonomisk nedsmeltning, humper pludselig fælt og USA’s centralbanks forhøjelse af renten før jul kritiseres nu som utidig, idet at den af flere økonomer vurderes som værende for drastisk en reaktion på en svag amerikansk økonomi, selv om det går bedre ’Over there’. Samlet set skal Finansministeriet præstere en hel del over evne, hvis regeringen skal kunne overbevise nogen her i Kraka om, at der er et opsving og happy hour for enden af regnbuen i de kommende år.

Sagt lige ud er Løkke økonomisk på spanden, og de kommende måneder vil vise at han får svært ved at indfri de løfter, som blev givet i valgkampen. Det er ikke tilfældigt at han skød skattereformen ud til efteråret. Flygtningestrømmen alene kan ende med at tage den sidste luft ud af hans økonomiske råderum, og der er ingen tvivl om, at nervøsiteten hos regeringens økonomer og rådgivere overhovedet ikke flugter med skattelettelser eller flere penge til kommunerne, sundhedsvæsenet eller de ældre.

Løkke forventes at levere en topskattelettelse til Anders Samuelsen i efteråret. Det er nærmest hans mindste problem, når vi snakker kroner og ører. Det større problem hedder forøgelsen af beskæftigelsesfradraget, som er dyrt, men ligeså hans centrale must-win valgløfte.

Det største problem hedder ’sammenhold i blå blok’. For Thulesen Dahl har for længst sniffet, at de indrømmelser til sundhed og ældre, som han plejer af få, ser vanskelige ud. Og hvorfor skal han støtte en topskattelettelse til Samuelsen, når han for andet år i træk ser ud til at komme anskudt ud af finanslovsforhandlingerne.

Og endnu værre, så skal han ligeså støtte Søren Papes forlængelse af grundskyldsfrysningen, hvad der gavner de velstillede. Netto – når Løkke sidder og kigger ud over sin brogede blå flok – så ser det utroligt vanskeligt ud herfra.

Hvad kan han gøre? Tja, det bliver jo stadig mere umuligt at dække over at der er hul i kassen og at de gyldne løfter næppe kan indfries. Så før eller siden kan hans eneste vej være at gøre en dyd ud af nødvendigheden: Sige det som det er og at lægge en økonomisk plan frem der skiller de ansvarlige bukke fra de uansvarlige får.

Det vil skabe et ramaskrig omkring ham i den blå blok, ikke mindst fordi at han skal forklare at det er alle de nye flygtninge der er kommet – som han blev valgt på at holde ude – som udgør en betragtelig del af den økonomiske udfordring. Han vil næppe få ros til en sådan ny kriseplan. Og noget flertal vil han måske heller ikke kunne finde men i det mindste vil han have set dragen i øjnene, og debatten vil – efter at de sidste hyl og skrig er faldet til jorden – kunne ske fra en mere realistisk udgangspunkt.

Hold godt fast…dramaet er kun lige begyndt for regeringen – og omegn…nyd dagen Danmark…PEM.