Venstre-folk må fyre Løkke eller holde kæft
Lars Løkke Rasmussens krise med Venstres bagland er – lidt overraskende – eksploderet, og hans politiske liv er truet. På tirsdag er det skæbnedag og sidste chance for baglandet til at skifte formand. De skal fyre ham eller bakke op. At forestille sig en fyring på selve mødet er umiddelbart svært. Men fornemmer Løkke, at der er massiv modvilje mod hans fortsatte lederskab, vil det være klogt, og mere ærefuldt, selv at tage konsekvensen inden mødet.
Venstre er i nyt land her. De har aldrig tidligere – ufrivilligt – skiftet formand. Løkkes grundlæggende problem er, at Venstres medlemmer mener, at vælgerne ikke har problemer med hverken Venstre eller Venstres politik, men med personen Lars Løkke Rasmussen og hans dispositioner. Baglandet tror, at alle vil få den rigtige Venstre-smag tilbage i munden ved at fjerne ham fra formandsposten.
Man troede lige, at der var ro på igen. Forretningsudvalgsmødet og folketingsgruppen havde sagt o.k. for Løkkes fortsatte lederskab af Venstre. Men uroen har ulmet mere, end nogen i Venstres ledelse har brudt sig om at tænke på. I sidste uge var jeg i anden anledning i Venstre-kerneland (Randers og Herning) for at holde en stribe foredrag. 300-400 tilhørere per gang. Sangen var overalt den samme: »Vi har meget stor respekt for Lars Løkkes evner som politiker, men vi kan ikke længere holde til dette her«. Og det var før det katastrofale valgnederlag søndag aften til EP-valget.
De har en pointe i Randers og Herning. Der er ikke nogen politiker i Folketinget, der når Løkke til sokkeholderne, når det kommer til at navigere rundt i den politiske manege. Men politik er mere end blot at forhandle aftaler og placere sit parti rigtigt i den daglige politiske debat. Politik handler også om at være en rollemodel for vælgere og partistøtter.
Løkke kan trøste sig med, at han er i godt selskab. Hverken Stauning eller Jens Otto Krag ville have klaret skærene, hvis de var politikere i dag. Dertil var deres personlige liv alt for udsvævende. Men alle er børn af deres tid, og med den moderne mediebelysning er mindre end et perfekt personligt liv ikke godt nok, og at nogle snubler undervejs, ved vi alt for godt fra eksempelvis amerikansk politik.
Birthe Rønn Hornbech gør ikke så lidt ondt værre, når hun hævder, at »Venstres formand ikke skal være afhængig af andres penge«. Et grotesk udsagn, men modtaget hos jyderne i Randers og Herning. Presset fra baglandet har nu tvunget Løkke til at indkalde hovedbestyrelsen. Tinglysningen fra folketingsgruppen og forretningsudvalget er ikke længere nok.
Hans vanlige – og rigtige – strategi går ud på at se uhyret i øjnene. Løkke ved alt for godt, at det er en hel del nemmere at stå på en mark i Jylland og give udtryk for sin frustration til et kamera, end det er mano a mano på et møde. Den politiske historie er brolagt med ophidsede baglande, der faldt ned som lam, når de stod ansigt til ansigt med kaliffen.
Løkke har kørt den helt op med sine seneste udtalelser om, at »han ikke med sin person vil stå i vejen for Venstre«, og dermed lagt et maksimalt pres på hovedbestyrelsens medlemmer. Hans reelle budskab til partifællerne er således, at ’enten så fyrer I mig på mødet tirsdag, eller også holder I kæft for altid og bakker op’.
Det er herfra partisekretær Claus Richters opgave at vejre stemningen frem til tirsdag. Kernespørgsmålet er nu, om der er et organiseret oprør på vej. Normalt vil han kunne give Løkke den besked, at ’de tør ikke’. Men eftersom både Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen og Christian Mejdahl fra deres ophold på Venstre-olympens tinder har meddelt, at man bør handle i toppen af Venstre, er det blevet farligt. Og når sagen faktisk kan løses endeligt ved Løkkes exit, stiger fristelsen. Løkke bliver ikke nem at komme af med, i modsætning til hvad han siger i tv. Venstre er hele hans liv, og efter en regulær fyring i bilagssagernes skær vil han nærmest stå chanceløs på arbejdsmarkedet efterpå. Derfor vil han kæmpe. Han har intet at tabe. Men står det i weekenden – imod forventning – entydigt klart, at han ryger på tirsdag, vil han gøre klogt i at trække sig forinden.
Hos Socialdemokraterne håber man på, at Løkke kan blive. Aldrig har statsministeren haft mere medvind. Man vurderer her med rette, at Thornings-Schmidts comeback ene og alene hviler på, at Løkkes sager fortsætter, og at opbakning til Venstre daler. Udviklingen i Venstre er overraskende og viser igen, at all bets are off, når det handler om moral.