Lars Løkke er tvunget til at angribe Thulesen Dahl

Dansk Folkepartis fremgang er til stor gene for Venstre og Lars Løkke Rasmussen. Men strengt taget er det til gene for hele den borgerlige blok, idet en Kristian Thulesen Dahl i overstørrelse vil være en forhindring for at føre borgerlig politik for alle de øvrige blå partier.

Derfor overrasker det, at Thulesen Dahl så længe har kunnet køre friløb. Men måske er den tid forbi.

Lars Løkke forsøgte i weekenden at fortælle Thulesen Dahl, at han ikke vil være statsminister for enhver pris, underforstået at han ikke vil optræde i rollen som Dansk Folkepartis dresserede cirkusbjørn. Dansk Folkepartis eksplosionsagtige vækst er ved at blive en plage for Lars Løkke, som let kan se, hvor svært han får ved at føre borgerlig politik med et valgresultat, hvor Venstre får 26 procent af stemmerne og Thulesen Dahl får 23 procent. Thulesen Dahl er ikke nem at imponere, og han vil med et sådan valgresultat være tvunget til at kræve enorme indrømmelser af Løkke gennem hele valgperioden, hvis han skal gøre sig håb om at holde på lige så mange vælgere ved det efterfølgende valg.

Derfor er Løkkes frygt velbegrundet, og derfor er det på høje tid, at han markerer sin politiske tolerance.

I weekenden fyldte Løkke aviserne med budskabet om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris. Det er der ingen, som tror på. Selvfølgelig siger man ikke nej til Statsministeriet, når alternativet er, at Helle Thorning-Schmidt fortsætter.

Jo, Løkke kan gå af i frustration over Thulesen Dahls urimeligheder, eller over at han skal bruge halvdelen af sin tid på at beskæftige sig med klimaorganisationen GGGI eller udgifter til tøj, som ligger langt fra hans politiske gerning. Men er han der på valgdagen, siger han også ja til jobbet.

Det ved Thulesen Dahl godt. Derfor er det hans opgave at lade som ingenting, når Løkke truer, men skåret ind til benet er den kolde analyse, at årene i opposition er meget lidt morsomme for Thulesen Dahl.

Dansk folkeparti er langt væk fra magten.

Derfor har Thulesen Dahl to problemer: For det første forventer alle hans mange vælgere, at han sikrer en ny regering. Dermed er hans mulighed for at vælte en blå regering væk. For det andet forventer hans nye vælgere, at han har indflydelse på en ny regering. Det sidste skal han nok få, men får han nok til at holde på alle stemmerne? Thulesen Dahl har med andre ord brug for Lars Løkke, hvis Dansk Folkepartis ørkenvandring i opposition skal slutte, og derfor er analysens konklusion naturligvis, at Løkkes melding giver mening. Thulesen Dahl har brug for Venstrebossen.

Erfaringerne fra nullerne omkring samarbejdet mellem VK-regeringen og DF er gode.

Derfor er det urealistisk, at de to ikke finder hinanden. Men det er ikke problemet. Problemet er, at vejen hen til valgdagen er lang, og Løkke kan ikke længere passivt se på, at DF vokser. Han må ind i kampen, og det kom han så i weekenden.

Dels er han nu af den overbevisning, at bundskatten – og ikke topskatten – skal sænkes. Dette er et direkte angreb på Thulesen Dahl i kampen om vælgerne.

Bundskatten sikrer, at flere ledige – blandt andet på kontanthjælp – får lyst til at tage et job (DF’s kernevælgere), hvorimod en topskattesænkning sikrer, at de, som allerede er på arbejdsmarkedet, arbejder mere. Dels skal nulvæksten holdes i de offentlige budgetter. Dette bliver det sværeste.

Men ét punkt skal Løkke jo sætte foden ned på og demonstrere, at han er statsminister. Hvem der blinker først, har vi til gode at se. Men tiden, hvor Thulesen Dahl kører friløb i blå blok, er ved at være forbi, givet at valget nærmer sig. Løkkes udmelding risikerer på den korte bane at drukne lidt i den nye bilagsaffære med det tøj, som han åbenbart fik af partiet, da han var statsminister.

Umiddelbart kender middelmådigheden i den danske presse og vælgeroffentlighed ingen grænser, og for Løkke er det et problem. Der går for meget tid med at snakke bilag og hans private økonomi. GGGI-sagen er ikke fjernet fra hukommelsen og nu dette.

’Hvorfor skal han have betalt sit tøj, når han er på statsministerløn?’, vil hans bagland og vælgere spørge. Endnu engang får vi inden for få dage illustreret med stor tydelighed, at når det gælder politik, er Løkke yderst klarsynet, men når det kommer til ham selv, udkrystalliseres den største trussel imod hans projekt.