Thorning, Obama og Wall streets slyngler
Da jeg den anden dag tilfældigt zappede forbi DR2 ramlede jeg ind i den oscarbelønnede dokumentarudsendelse ’Wall street - indefra’. Jeg blev hængende. Programmet beskrev hvordan Wall street topfolkene i diverse investeringsbanker i den grad bidrog aktivt til at få boligboblen til at rulle i USA på en sådan måde, at de tjente milliarder på baggrund af en højest tvivlsom forretningsmodel.
Vi har vel længe vidst, at de store banker i USA nok gik til kanten og lidt til med de såkaldte subprime lån, men dokumentaren lægger det frem på en fantastisk klar vis. Helt enkelt gik det ud på at man udstedte såkaldte sikre lån til boligejere i USA’s fattige, vel vidende at disse lån ikke var sikre - overhovedet. Ifølge udsendelsen stod topdrengene på Wall street - i modsætning til resten af verden - på et meget tidligt tidspunkt før krisen ret alene med den viden, at lånene med stor sikkerhed ville bringe låntagerne i knæ og føre til tab for bankerne.
Denne viden indebar – igen ifølge udsendelsen - at de samme banker, som før krisen ivrigt gav de rådne lån, samtidig ’forsikrede’ sig imod at deres egne kunder - låntagerne - gik fallit og ikke kunne betale deres gæld. Denne forsikringstrafik udgjorde guldkalven, som de tjente milliarder på.
Filmen er fantastisk og står bare 50 procent af den til troende fører det til mindst et par konklusioner. For det første kan netop denne type boble – som lugter af noget ulovligt, hvad dokumentaren mere end antyder – næppe ske igen i den aktuelle globale krise. Den sandsæk er fremadrettet smidt ud af ballonen. Derfor er den spinkle økonomiske fremgang vi kan øjne i USA måske et tegn på, at det store land måske er på vej ud af de (delvist selvskabte) ulykker, som førte til finanskrisen via det amerikanske boligmarked.
For det andet er der – påstår dokumentaren – ikke sket alverden med de personer, som stod bag det kaos, som Wall Streets tilsyneladende kyniske spekulation i de fattige låntageres kollaps nedkaldte over verden. Tværtimod er de millioner dollars, som hver af topcheferne tjente i denne periode, blevet liggende i deres lommer, og flere af dem har endda fået hundredvis af millioner dollars i aftrædelsesbonus, som tak for indsatsen.
Men endnu værre, så har den siddende Obamaadministration ikke gennemført nogen nævneværdig efterregulering af Wall streets handlemuligheder, i strid modsætning til det, som præsidenten lovede under valgkampen. Indrømmet, det kan have været en svær sag at få gennem kongressen, men hensynet til vælgerne burde have vejet tungt. Overaskende tilbød dokumentaren den forklaring, at fordi at de fleste af Obamas økonomiske toprådgivere selv er fedtet ind i diverse hegdefonde og banker, hvilket kaster millioner af dollars af sig i honorar, var viljen til at rådgive om regelændringer behersket.
Ifølge udsendelsen er situationen tilsyneladende pilrådden i Guds eget land, i Washington såvel som på Wall street, og til sammenligning er udlånsskandalen i eksempelvis den hedengangne Roskilde bank en fredelig sommerdag i skovbørnehaven. Statsminister Thorning-Schmidt kasserede med sin nytårstale reelt de økonomiske planer, som hun gik til valg på. En ny startlinje, som hedder ’Danmark i forværret krise’, blev klogt nok tegnet op. Herfra kan det i princippet kun gå fremad. Det var talens budskab.
Præsident Obama nærmer sig valget til november aktuelt med tre centrale forhold i bagagen. For det første en økonomi i en smule fremgang. For det andet – tre år efter – en befolkning, som ikke akkurat er optaget af hans tilsyneladende klare løftebrud omkring det at ’rydde op på Wall street’. For det tredje en opposition, som uansvarligt har boykottet ham i hans periode og som nu står svagt. Om tre år, når Thorning-Schmidt nærmer sig valget håber hun, at al snak om intern krig i regeringen (mellem SF og R), løftebrud, betalingsring og mærkelige julefrokostaktiviteter hos regeringsmedlemmer ligger bag hende. Som Obama håber hun på en mindre økonomisk fremgang fra det lavpunkt, som hun lancerede i nytårstalen.
I de forgangne år er fjerene blevet plukket af Obama et for et. Han kunne kun skuffe. Et problem, som Thorning-Schmidt ikke trækkes med. For Danmarks statsminister er Obamas forløb imidlertid opmuntrende. Hun kan endnu nå at levere lidt resultater over de næste tre år. Måske påkalder hverken Obama eller Thorning-Schmidt sig nogen stående ovation. Måske er tiden bare ikke længere til politiske ledere, som man ser op til, når selv ’engle’ som Obama – som påstået i dokumentaren - ikke kan levere varen på noget så indlysende som regulering af finansmarkedet? Jeg forbeholder min stående ovation til de eksperter, som i dokumentaren står frem og styrker demokratiet gennem en nøgtern analyse af såvel politikeres som finansfolks gerninger. ’Wall street – indefra’ er tankevækkende.