Analyse
Tirsdag 10. mar 2015

Problemer i modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser

I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel, der har til formål at tilpasse optaget på de videregående studier, der har haft en markant og systematisk overledighed blandt deres nyuddannede kandidater. Modellen er sidenhen blevet diskuteret kraftigt, og uddannelses- og forskningsministeren er bl.a. blevet kritiseret for at ikke at lytte til uddannelsesinstitutionernes synspunkter. Kraka har udarbejdet to notater herom

Det første notat ser på, hvor robust modellen er i forhold til at udpege, hvilke uddannelser der skal tilpasses/dimensioneres, ved ændringer i bl.a. opgørelsestidspunktet for ledigheden og inkluderingen af nye dimittendårgange og det andet notat vurderer, om det er muligt at opnå en konsistent opgørelse af ledighed på tværs af samtlige dimittendårgange, og om en sådan opgørelse vil have konsekvenser i forhold til de uddannelsesgrupper, der opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering.

 

Hovedkonklusioner for analysen: "Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust"

  • På baggrund af dimittendårgangene fra 2002 til 2011 udpeger dimensioneringsmodellen i alt 17 uddannelsesgrupper med systematisk overledighed. Dimensioneringsmodellen udpeger de samme uddannelsesgrup-per, hvis de nyeste data anvendes, dvs. at dimittendårgangene 2003 til 2012 indgår.

 

  • UFM har valgt, at arkitekter og kandidater fra bl.a. Danmarks Designskole ikke skal indgå i analyserne med dimensioneringsmodellen. Men vores analyser med dimensioneringsmodellen viser, at disse uddannelsesgrupper har overledighed og derfor ud fra objektive kriterier også bør udpeges til dimensionering.

 

  • Dimensioneringsmodellen vil imidlertid udpege andre uddannelsesgrupper, hvis opgørelsestidspunktet ændres. Hvis opgørelsestidspunktet for dimittendledigheden ændres således, at ledigheden for dimittender opgøres ca. to år efter fuldendt uddannelse frem for det oprindelige ca. et år efter, falder antallet af udpegede uddannelsesgrupper til 13. Uddannelsesgrupperne, der ikke opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering i dette tilfælde, er kandidatstudier inden for biologi, øvrige naturvidenskabelige kandidatstudier samt mellemlange videregående studier i design.

 

  • Alt i alt virker UFM’s dimensioneringsmodel robust over for inkluderingen af nye dimittendårgange, da inkluderingen af dimittendårgangen fra 2012 ikke giver anledning til ændringer i forhold til, hvilke grupper der opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering. Til gengæld er modellen ikke helt robust over for ændringer i opgørelsestidspunktet for ledigheden. Det er primært uddannelser inden for det naturvidenskabelige område, der ikke længere opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering.

 

  • Dimensionering sikrer, at der optages færre studerende på uddannelser med overledighed, hvilket alt andet lige vil reducere antallet af kandidater med lav jobsandsynlighed. Det er hensigtsmæssigt, at der ikke uddannes kandidater med lav jobsandsynlighed. Men den valgte dimensioneringsmodel giver ikke universiteterne direkte økonomisk tilskyndelse til at sammensætte uddannelserne, så kandidaterne får størst mulig jobsikkerhed. Desuden anvendes universiteternes detailviden om uddannelserne ikke, når der udvælges mekanisk fra centralt hold.

 

Anbefaling:
Dimensionering er næppe det mest hensigtsmæssige instrument til sikring af stor jobsandsynlighed for dimittender. En økonomisk tilskyndelse til institutterne til at uddanne kandidater med stor jobsandsynlighed kan være mere hensigtsmæssig.
 

Hovedkonklusioner ved analysen: "Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange"

  • I UFM’s (Uddannelses- og Forskningsministeriet) såkaldte dimensioneringsmodel defineres en dimittendårgang som udgangspunkt som de personer, der færdiggør en videregående uddannelse i 1. til 3. kvartal i et givet kalenderår samt 4. kvartal året før. For årgangene 2002 og 2006 medtager UFM dog ikke dimittender fra 4, kvartal året før. Dette betyder, at det opgjorte antal af dimittender for disse to årgange er ca. 4.000 per-soner lavere, end hvis opgørelsen havde været konsistent med de øvrige år.

 

  • Databruddet skyldes dels overgangen fra nettoledighed til bruttoledighed som ledighedsbegreb i forhold til beregning af dimittendledigheden, og at fx bruttoledigheden for dimittender fra 4. kvartal 2005 ikke kan be-regnes og derfor udelades givet UFM’s datagrundlag for ledigheden.

 

  • Der eksisterer dog andre datagrundlag til at beregne eksempelvis dimit-tendledigheden, og hvor det samtidig er muligt ikke at skulle udelade nogen dimittender fra udvalgte årgange. Et sådan eksempel er DREAM forløbsdatabasen.

 

  • Dette kan dog have betydning for, hvilke uddannelsesgrupper der i så fald som udgangspunkt opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering.

 

  • Ved at anvende DREAM som datagrundlag for dimensioneringsmodellen opfylder uddannelsesgruppen ”Design, KVU” ikke kriterierne for dimensi-onering i vores beregninger. Det skyldes inkonsistensen i opgørelsen af dimittender fra 2002 og 2006 samt forskelle i opgørelsen af dimittendledigheden for årgangene 2009 og 2011.