Grækernes holdninger til Euroen under Eurozone krisen

Grækenlands fortsatte deltagelse i euro-samarbejde har været udfordret siden 2010. I midten af februar 2015 forsøgte den nyvalgte græske regering at genforhandle de vilkår, som følger med Trojkaens hjælpepakker. Den græske regering opnåede en fornyet frist fra EU på fire måneder til at komme med et reformprogram. Det er ikke første gang, Grækenland har stået over for et potentielt Euro-exit. Spørgsmålet er, om grækernes holdninger til deltagelse i Euroen har ændret sig markant under de seneste års krise, eller om den nuværende græske regerings modvillighed over for Euroen også afspejler holdningen i den græske befolkningen. Dette notat analyserer grækernes tilslutning til Euroen mellem 2008-2014, og sammenligner den med de øvrige Eurozone medlemmer og andre lande, som har modtaget finansiel hjælp fra EU.

Hovedkonklusioner

• Grækernes tilslutning til Euroen har været stigende fra 2008 til 2014 til trods for de økonomiske vanskeligheder. I 2008 støttede 58 pct. af grækerne den fælles europæisk økonomisk og monetær union (ØMU) og Euroen som møntenhed. I 2014 var det 71 pct.
• Grækernes tilslutning til Euroen har ligget stabilt i forhold til andre Euro medlemslande, som har modtaget finansiel støtte fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) og dens midlertidige forgænger Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF).
• Støtten til Euroen er fortsat høj blandt Eurozonens nuværende medlemmer. Den folkelige tilslutningen bag Euroen har været relativt stabil i perioden 2008-2014 blandt de lande, som har haft mest ”på spil”. Det gælder særligt Eurozones tre største økonomier, Tyskland, Frankrig og Italien.