Camerons succes bliver Løkkes problem
Dagens tema er jo S-kampagnens aggressive annoncer om Løkkes bilag. Forargelsen (selv hos det ekstrem organ Ekstra bladet) er stor. Det sidste nok fint for Venstre men jeg er nu helt rolig: det bliver meget værre. Venstre er forberedt på at Løkkes personlige renommé bliver brugt af de røde, så helt ærligt, det bliver kun værre herfra venner. Noget andet i tiden er langt mere vigtigt.
Den overraskende udgang på det britiske valg med David Camerons genvalg som premierminister tænder øjeblikkeligt spotlyset på Danmarks forhold til EU. Cameron er bl.a. blevet genvalgt fordi at han har lovet at der kommer en afstemning om briternes tilhørsforhold til EU i 2017. Briterne er løsere tilknyttet EU, Danmark er løsere tilknyttet EU.
Det har ikke været nogen hemmelighed at Kristian Thulesen Dahl længe har ønsket sig et løsere tilhørsforhold til EU. Den nationalistiske tankegang har skabt ham og hans parti en klar platform i dansk politik gennem årene og EU står for det modsatte. Glad blev han derfor - tro mod sin overbevisning - da den britiske leder - hårdt presset af sine egne euroskeptikere - måtte erklære at der ville komme en afstemning om briternes forhold til EU, hvis han blev genvalgt. Valgtaktisk var det en genistreg af Cameron, men for EU og hele projektet kan det vise sig at være en atombombe.
Fra min tid i centraladministrationen ved jeg af bitter erfaring, at når der strammer til og de store beslutninger skal træffes, da er det Tyskland, Frankrig og Storbritannien der klarer skærene. Vi andre må så arbejde på at øve indflydelse på deres holdninger. Er de tre enige er løbet kørt. Nu risikerer man at den ene af de tre store tjekker helt eller delvist ud af samarbejdet og det vil destabilisere EU og, som minimum, trække reel politisk kapital ud af projektet.
Tag eksempelvis Putin, som i dag står overfor NATO, selvsagt, men også overfor et EU, som sammen nedlægger sanktioner mv. overfor Rusland. Jo mindre EU-samarbejdet bliver, jo større bliver truslen og jo ringere bliver beskyttelsen af os alle. Tag den store ulykkelige flygtningevandring fra Libyen og omegn. Det er Italien der i første omgang har aben, og de andre EU lande lader som om at de ikke rigtig er 'hjemme' når italienerne kommer på besøg. Men når vi kigger lidt længere frem og skal drøfte med Afrika om en mere permanent løsning på folkevandringsproblemet mod Europa, er et større EU stærkere end et mindre.
Ligeså kan den økonomiske styrke ved et større samarbejde - det indre marked er jo ikke for sjov, det virker!!! - også blive formindsket ved et britisk exit.
Danmark, som i stil med Storbritannien ikke er et EU-kerneland, kan selvsagt blive fristet af Camerons aktioner. Og så er vi fremme ved balladen: Hvis Lars Løkke bliver statsminister med Thulesen Dahl på 20-22 procent (og V på 19?) vil Thulesen Dahl løbe stormløb mod en svag V-regeringschef.
I moderne politik - dvs. i Thulesen Dahl udlægning - er EU ikke lig med krumme agurker men lig med udlændingepolitik og rumænske kriminelle, der hæmningsløst hærger danske villaer. Og det er den slags politiske temaer, der afgør valg hvorfor Løkke vil blive tvunget til at reagere i et eller andet omfang.
Hvor meget?
Svaret afhænger af hvilken aftale som Cameron indgår med de øvrige lande i EU, som grundlag for den britiske afstemning. Står Cameron stærkt i sit hjemland efter dagens valg vil en mindre løsrivelsespakke (Cameron er selv tilhænger af EU-samarbejdet) kunne komme på tale. Står han svagere vil en større løsrivelsespakke komme på tale for at stække de kritiske briter. Får Cameron særlige rettigheder på udlændingedelen vil Thulesen Dahl kræve dem kopieret herhjemme øjeblikkeligt osv.
Så imens Europa nu brænder i kølvandet på briternes ulykkelige afstemning (ikke valget af Cameron men det medfølgende krav om en folkeafstemning gør denne skribent meget bekymret) vil den danske andedam blive berørt.
Og mon ikke Thulesen Dahls valgkamp herhjemme vil blive fokuseret på dette....der er uanede marker at høste på for DF...og det vil de gøre...pas jer selv Danmark...PEM