270 milliarder grunde til at Thorning har problemer med Alternativet

Som det i dag er blevet offentliggjort af Danmarks Radio har Kraka foretaget en beregning af Alternativets forslag om, at vi i Danmark skal gå ned til en 30 timers arbejdsuge. Det koster 270 milliarder for kongeriget - årligt.
Nu ville det hele være meget muntert hvis det ikke var alvorligt. Forslaget afspejler en politisk debat som er langt under niveau og skaber et enormt troværdighedsproblem for Helle Thorning-Schmidt, idet at det er udelukket - som tallene står - at hun kan genvinde regeringsmagten uden at Uffe Elbech og hans tropper kommer ind og peger på hende.

At leflen for vælgerne altid har været god latin i politik er et fastslået faktum. Dansk Folkeparti fik senest beregnet sine (løse) løfter til den nette sum af 90 milliarder kroner og havde straks travlt med at kalde det en 'ønskeliste på den lange bane'.
Men vi skylder at (gøre vold på os selv og forsøgsvis) tage Alternativet alvorligt. Dets forslag indebærer to ting. Dels, som nævnt, statsministerens problemer, hvis hun rent faktisk kommer i regering igen og bliver tvunget til at regere på Elbechs stemmer. I dette tilfælde vil Elbech blive tungen på vægtskålen. At spare 270 milliarder svarer i tabte skatteindtægter nogenlunde til at fjerne sundhedsvæsenet, hele undervisnings-sektoren og forsvaret. Det kan næppe gennemføres i ét hug, hvad partiet heller ikke lægger op til. Men det siger sig selv, at det at være i lommen på et parti, som har en økonomisk politik af den nævnte karakter, vil få udlandet til at spærre øjnene op. Hvordan vil de danske renter udvikle sig i op ad gående retning, når kapitalmarkederne indser truslen mod kongerigets finanser?

Det næste er tristessen over debatniveauet i Danmark. At regere kongeriget er ikke alene en alvorlig ting, det er også en kompliceret ting, hvad vi i den grad har fået eftervist med den nuværende regerings forløb. At vi seriøst skal have en valgdebat, der gennemfører en så stor omkalfatring af Danmark, er bekymrende idet vi ligeså kan forvente at andre partier vil kræve at blive taget seriøst med krav om eksempelvis en sekssporet motorvej til Færøerne eller en genindlemmelse af egnen omkring Hamborg i kongeriget.
Mest skræmmende er det måske, at Elbech & co. mener det alvorligt. De henviser således til, at der rent faktisk kan blive bestilt mere på arbejdspladserne, såfremt at man sætter arbejdstiden ned (og at vi i Kraka overser dette i beregningen). Man henviser til et Toyota-værksted i Göteborg, som tydeligvis har gennemført et eksperiment af nævnte karakter. Denne skribent skal ikke trætte læseren yderligere med at tale herom.

Alternativet peger ligeså på, at der ligger en vis gevinst, som kan modregnes tabet, ved at vi alle får mindre stress sfa. det mindre arbejde. Kigger man på den gennemførte forskning på området peger den nærmest i modsat retning idet mange risikerer øget stress idet at de har mindre tid til at gennemføre hvad de mener er den rigtige mængde arbejde.

Den nærmeste fremtid byder på en valgkamp, der ikke bliver køn. Både statsministeren og Lars Løkke ved, at der ikke er noget at rutte med når vi når ind i 2020'erne, idet at de mange ældre der forlader arbejdsmarkedet efterlader et hul i statskassen. Derfor vil ingen af dem love for meget og derfor vil valgkampen blive kørt på det personlige plan, hvad vi allerede har set tendenserne til.

Hvor sympatisk en person Uffe Elbech end er syntes han med sin politik helt at ramme uden for skiven. Jeg kommer i tanke om Naser Khader, der som formand for Ny Alliance i sin tid ved valgkampen i 2007 blev flået levende, når han forsøgte at forklare partiets politik. Og jeg tænker med tristhed på Lars Kolind, som kom til at foreslå at Fyn blev gjort til en region med en væsentlig lavere skat end resten af landet, hvad hans personlige renommé aldrig kommer over.

Det realpolitiske spil herfra handler om at statsministeren nu skal forsvare Uffe Elbech uden at omfavne hans politik. Og Uffe Elbech skal indkalde til et møde i sin kreds og drøfte om man kan leve med at kravet på 30 timers ugentlig arbejde bortfalder?
Hvis svaret herpå er nej - da bliver debatten om nulvækst eller en vækst på 0,6 procent i det offentlige forbrug reduceret til en bizar lille krølle på halen frem til valgdagen - og Løkke har fået endnu en appelsin i turbanen...nyd dagen Danmark...PEM