Bliver Frederiksen tørret i dagpengesagen?

Under tre sekunder efter at kommissionen havde fremlagt rapporten stod det klart, at de såkaldte karensdage, der reelt sænker dagpengeniveauet lidt for de ledige, vil udgøre den centrale politiske slagmark i forhandlingerne herfra. LO havde sagt fra over for at indføre otte af slagsen og anbefaler i stedet tre. Men er en reduktion fra otte til tre karensdage godt nok til Mette Frederiksens socialdemokrater? Vil det være en politisk sejr?

Næppe. S-vælgerne røg direkte ned i en dyb koma over at Thorning-Schmidt i sin tid accepterede Løkkes dagpengereform, som en pris for at danne regering med Vestager, og den koma er de ikke kommet ud af endnu. Der skal noget til at vække dem.

Derfor er det tankevækkende, at Frederiksen på TV2 Nyhederne i går næsten indgik et forlig på åben skærm med ønsket om flere penge og en reduktion af karensdagene. Frederiksens synspunkt var overraskende blot et stille ekko af DF-bossen Thulesen Dahl, hvorfor at S-vælgerne ikke af den grund kan se forskel på de to.

Frederiksen gør klogt i ikke blot - som man plejer på de kanter og hvad Thulesen Dahl har skelet flittigt til - at gentage hvad fagbevægelsen har krævet i kommissionsarbejdet. I stedet bør hun selvstændigt analysere hvad der skal til for at stoppe vælgerblødningen fra Thorning-Schmidts regeringsperiode, gennem flere selvstændige krav til de nye dagpengesystem.

Thulesen Dahls interesse er blot at overleve debatten og komme videre. Hans rolle som medopfinder af Løkkes system skal han ikke have eksponeret mere end højest nødvendigt, hvorfor at en sejlads ud på det dybe vand efter en ny aftale - hvor Frederiksen er bundet til masten - ikke kan indgås hurtigt nok.

Derfor er den aktuelle opfattelse i medierne om at en aftale kan landes for 600 millioner, som følge af en at reduktion af karensdagene fra otte til tre, ikke rigtigt en god løsning for S. Hverken indholdet af aftalen eller hastigheden hvormed at et forligsskibet ser ud til at nå i havn.

Mette Frederiksen bør gøre dette til HENDES forhandling, præcis som Thulesen Dahl har gjort gennem tiden med utallige andre forhandlinger. Mange krav, store og små, mange spørgsmål, herunder en villighed til at bruge flere penge end de 600 millioner, som i lyset af sagens politiske tyngde og vigtighed for S er de rene og skære småpege.

Frederiksen skal tage sig mægtig god tid og kommunikere sin forhandlingsstrategi til vælgerne. Det handler om processen hen til målet, lige så meget som at nå målet selv.

Jeg ved godt, at når de i S-toppen læser disse ord vil de tænderklaprende tænke, at ham Mogensen lægger op til at de skal fremstå økonomisk uansvarlige. Men overfor hvem? De ledige? Næppe. De nuværende S-vælgere? Næppe. Overfor de vælgere, der i tusindtal er skredet fra S over til 'Tulle'? Slet ikke (de kan tåle noget).

Og bevar venligst roen: Når Frederiksens eventuelle yderligere krav hæver prisen skal Dansk Folkeparti nok følge med. Der er ingen smalle steder og DF-bossen ved, at lige her skal han (heller) ikke være den der præker smalhals. Det centrale er derfor hvem der trækker først.

Men Frederiksen er bagud. Meget skal ske fra hendes side, for at forhindre, at det samlede billede af dagpengesagen ender med, at Løkkes system fra 2010 i sidste ende blev tinglyst af en bred forligskreds. Det har hendes politiske modstandere sniffet for længst - men har hun? Har hun ikke, bliver hun tørret!

Nyd dagen all...og de kommende forhandlinger...kh PEM