Løkkes krige tærer ham ned under gulvbrædderne
Det er ikke nemt at være statsminister. Som noget nyt er Løkke pludselig en stjerne på de bonede udenlandske gulve, men herhjemme ligger hans regering i krig med alle sine allierede.
Et vist konfliktniveau kan forsvares med, at det er en lille mindretalsregering, der ikke kan gøre alle glade, men det nuværende konfliktniveau er for stort i længden til at Løkke kan skabe et indtryk af en regering, der ikke springer fra tue til tue, og en statsminister der ikke blot halser populistisk efter en flok gale ’børn’, som alle handler med en babys krævementalitet.
Pludselig stod han der, i lyset, på talerstolen, med sit efterhånden kendte underspillede smil, som altid kommer frem når han ved, at han har en række sætninger på læben, som modtagerne vil grine af. Den – for dem der har mødt statsministeren tæt på – kendte Løkke’ske humor kom til fuld udfoldelse i Det hvide hus forleden, hvor hans jokes om bl.a. ’den gode Donald’ fald i god jord (hvem der end skrev den tale – hold fast i ham m/k).
Som han sad der ved Obamas side, og fortalte om Danmark som klimaforegangsland, samtidig med at han i Danmark fører en politik, hvortil det kræver en vis mental overstyring at betegne som klimavenlig. Jo, statsministerens pause fra den indenrigspolitiske andedam bekom ham vel, og han scorede point.
Men det er forbi nu. Og lige lidt har det hjulpet i meningsmålingerne.
Mens alle på Christiansborg venter på det store slag om ’skattelettelser eller velfærd’ til efteråret (hvor pengene skal komme fra sidder vi stadig i Kraka og grubler over?), står regeringschefen i problemer til halsen.
Pape gik sejrrig ud af forhandlingerne om den famøse landbrugspakke, og det bedste man kan sige om den sag var det politisk modne i, at den blev afsluttet. Men sagen har været en politisk selvhenter for Løkke idet at den desperate konservative leder nu har sniffet, at han kan skyde sig igennem hvad som helst.
Den konservative topchef kom da også kun lige ud af forhandlingskontoret hos Esben Lunde, før at han atter svang revolveren gennem luften og nedlagde forbud imod at Løkke finansierer en fjernelse af PSO-afgiften med skattestigninger. Så rider de igen, og kønt er det ikke.
Thulesen Dahls mistillid til regeringen er efterhånden total. Inger Støjberg – damen der sidder på det vigtigste politikområde i forhold til at vinde næste valg – bliver indklaget til præsidiet for at ignorere tinget. Indklaget af, ja, Dansk Folkeparti. Dernæst skabes der seriøs tvivl om Løkkes intentioner når det gælder Europol-forhandlingerne og den gode Donald (Tusk) bliver totalt mulet af ’Tulle’ da han på et besøg hos statsministeren medgiver, at en parallelaftale med EU nok bliver svær at få for Danmark.
Liberal alliance behøver vi ikke skrive om, de har deres krav om at slagte regeringen intakt, hvis ikke Løkke giver sig på topskatten. Som en førende politiker i ’alliancen’ siger: Vores medlemmer kan se frem til en god jul – enten får de topskattelettelser, eller også får vi en vælgerfremgang ved et valg.
Konfliktniveauet er højt, også for højt, hvis målet er at fortælle vælgerne, at der er en rolig og sikker hånd på ploven. Det er muligt at det er der, men billede er at det sejler.
Løkkes tid er knap, for han skal styre alle sine krige – som tærer og tærer – samtidig med, at han skal levere resultater. Resultater, som også inkluderer en reparation af kernevelfærden i Danmark, som stadig flere eksperter bemærker er blevet udvandet gennem de senere år. Fra sygehusene, hvor eksempelvis en kronik i Berlingske søndag beskrev hvordan forbedringspotentialet herfra er reduceret, til plejesektoren og daginstitutioner. Om et par uger skal finansministeren igennem endnu en krig – krigen med kommunerne – om netop dette – og så har vi end ikke strejfet situationen omkring flygtninge.
Løkke kæmper, og gør det ofte godt, men det er ikke godt nok, hvis han vil genvælges…og det vil han....nyd solen og Tirsdagsanalysen Danmark...i dag med Hans Engel og overtegnede...PEM