Tulles fremstrakte hånd kan gøre Mette F til en nyttig idiot

Thulesen Dahl taler i dag i Børsen om en ny akse i dansk politik – DF og S. Det har rumlet længe med den slags rygter og vi har hørt stadig mere om de tilnærmelser mellem de to storepartier. Nu ser det altså ud til at DF-bossen er klar til lidt mere samarbejde med hovedkonkurrenten på den røde side. Umiddelbart ser det også ud som om, at Thulesen Dahl har motiverne i orden. Irriterende små partier i blå blok i form af Liberal alliance og Papes Konservative, og en Løkke og et Venstre, der i stadig mere decimeret form vil blive tvunget til at føre klassisk borgerlig politik, som ikke akkurat gavner DF’s vælgere. FlertalLET med S skal presse Løkke til en mere social profil, ikke mindst i efterårets skatteforhandlinger. Men hvad med S? Er Mette Frederiksen i gode hænder, når DF smilende rækker dem frem? Ikke umiddelbart. Frederiksen risikerer at blive brugt som nyttig idiot og alternativet, at lade blå bloks indre nedslidning fortsætte, må derfor være fristende.

Det er selvfølgeligt rigtigt, at et ledende oppositionsparti i arbejdstøjet – Socialdemokratiet – ser mere appetitligt ud for vælgerne end et sløvt parti i hængekøjen. Men prøv lige at tænk dette her scenarium til ende: En lang række forlig gennemføres i de næste år med DF-V-S flertallet. Selv udlændingepolitikken føres i dette forum. På valgdagen skal vælgerne da spørge sig selv: Skal vi fortsætte denne politik, hvor vi er sikre på en stram udlændingepolitik og en økonomisk politik med en vis social profil (Løkkes skattelettelser holdes jo lidt i ave), eller skal vi gamble og lade Frederiksen tage over og risikere Morten Østergaards indflydelse på udlændingepolitikken samt usikkerhed omkring skattestigninger når Alternativets klimavisioner skal indfries og SF og Enhedslisten skal betales for deres opbakning med borgerløn og yderligere sociale velfærdsgoder? Mit bud er, at dette vil føre til en forlængelse af Lars Løkke ved magten, eller Thulesen Dahl selv.

I dagens Greens måling ligger Løkke historisk lavt. Det er tankevækkende, idet at statsministeren ellers har haft flot fremdrift i sine aktiviteter. Populær er han ikke, langt fra, men mere upopulær er han næppe heller blevet. Én vurdering kan være, at det elendige salg til vælgerne af PSO-katastrofen fra at være en skatte-OMLÆGNING til en skatte-STIGNING (burde koste hovedet på mindst én spindoctor) har fået venstres kernevælgere til at stikke af. Men uanset, så er et Venstre på kanten af et historisk lavpunkt ikke et Venstre, der leverer largesse til at gøre Thulesen Dahls vælgere glade. Den kunstige politiske alliance mellem DF og V kommer nu under mikroskopet som aldrig før og det liberale skatte- og (derfor delvist) velfærdsfornægtende parti kommer i direkte kamp med et DF, hvis vælgere er storforbrugere at de offentlige kasser og ikke akkurat æresmedlemmer af topskatteklubben.

Konflikten må derfor forventes at vokse mellem Thulesen Dahl og Løkke over de næste år. Thulesen Dahls politiske kind-kysseri med Frederiksen vil bidrage til at holde Løkke i skak, når hans desperation stiger yderligere over Venstres elendige målinger.

Frederiksen skal derfor vælge: Medvirke ved en række spændende og i hendes øjne relevante reformer, som primært er støbt på Thulesen Dahls kontor, eller krydse armene og se blå blok smelte sammen, måske endda før tid? Et svært valg. Frederiksen skal ikke undervurdere, at hun muligvis skal se arbejdsdygtig ud overfor vælgerne, men de samme vælgere vil gerne se hende være leder af den røde blok, hvilket indebærer, at hun viser lederskab overfor partierne heri. I Kraka har vi interesseret noteret os, at vismændene senest har beregnet, at det kun (gentager ’KUN’) koster atten milliarder at gøre Danmark fossilfri.

Ja jo, mange penge, men som et mål for at få Alternativet med – Elbæk gør givet denne vismandsrapport til sin nye ’empati-bibel’ – vil en gradvis opfyldelse af dette mål være en vej for en stærk Frederiksen-Elbæk alliance. Går hun den vej, vil Olsen Dyhr og Skipper følge trop.

Så Frederiksen ved, at hun ikke kan føre udlændingepolitik med rød blok, der må hun som statsminister basere sig på de blå, men omvendt kan hun bruge oppositionsårene på at fortælle vælgerne, at hun vil føre en ansvarlig økonomisk politik, med reformer på bl.a. arbejdsmarkedet med de radikale, som kan skaffe penge til en nødvendig klimaomstilling af Danmark (de radikale kan vist stadig godt lide klimaet lidt).

Den anden mulighed er at blive en del af det arbejdende borgerlige Danmark, i permanent konkurrere om stemmerne med Thulesen Dahl og ikke mindst hjælpe ham til at nedkæmpe Løkkes stadig mere liberale politik. I det scenarium kan hun enten tilbageerobre DF-stemmer til sin røde blok eller ende som en nyttig idiot for den blå blok, som derved kan sikre sin overlevelse og forhindre en indre nedsmeltning før valgperiodens udløb.

I politik – som i livet - er det altid en god idé at tænke sig grundigt om når nogen rækker hånden frem…nyd dagen Danmark…PEM