Hop op på ølkassen, Thorning!
På sommergruppemødet har Thorning-Schmidt den perfekte platform til at fortælle om sit projekt. I søndags var jeg i svømmehallen med ungerne. På vej ned i omklædningsrummet kom livredderen susende: »Hey Mogensen, hvornår får vi en ny regering? Jeg kan ikke klare den, vi har, mere. Ryger den til efteråret? Og hvornår starter du igen efter ferien?«, ville han vide.
Det sidste var nemmere at svare på end det første. Nøgternt kunne jeg dog rapportere, at sommeren ikke havde været for god ved regeringen. Restaurant Vejlegården, Aage Frandsen og Johanne Schmidts problemer med sine egne revolutionære. Noget er værre end andet, men det hele trækker negativt for en forpint og skuffet rød vælgergruppe, som snart skal se noget positiv fremgang. Men det sker næppe.
Yderligere tre kæmpeproblemer tårner sig nemlig op lige nu: Kontanthjælpsreformen, finansloven og, værst af alt, den anstrengte økonomiske situation, som indebærer, at arbejdsløsheden atter stiger, og som snart tvinger statsministeren ud i en dræbende debat om, hvorvidt hendes økonomiske politik virker. Statsministeren må og skal give nogle store interview op til sit partis sommergruppemøde, hvor hun fortæller, hvordan hun vil bringe kongeriget flot.
Restaurant Vejlegården er mediemæssigt og politisk ved at udvikle sig til en kåring af den kristelige fagforening Krifa. Man må respektere, at 3F kæmper for sine rettigheder og sine overenskomster, men hvad man end gør, kaster denne sag fagbevægelsen ud i endnu et negativt spin. Med Krifa i offerets rolle.
Jeg synes egentlig, at skatteminister Thor Möger Pedersen og Mette Frederiksen kæmper heroisk for 3F’s ret til at blokere, men noget er gået helt galt. To ting. For det første er dette ikke en sag, hvor der er utilfredse medarbejdere (hvis de er, er det ikke kommet frem). Måske 3F skulle fokusere på restauranter, hvor medarbejdere selv anmelder deres arbejdsgiver til fagforeningen? Og i stedet for at være en dæmon er Vejlegårdens ejer blevet en helt.
Borgerlige politikere spiste flæsk, imens de talte om frihedskamp. Støjberg, Thulesen Dahl, Samuelsen, alle de liberale krigere var der. Politisk har skatteminister Thor Mögers og Mette Frederiksens indblanding ikke været en succes.I Kraka har vi beregnet, at LO-forbundene står til at tabe en tredjedel af deres medlemmer til Krifa inden 2020. Skal 3F og resten af LO-forbundene slås mod Krifa, skal det være med andre, mere forståelige midler. Christiansborg har ikke været sen til at udnytte sagen. Argumentet om, at sydeuropæiske faglige tilstande er lige om hjørnet, hvis ikke Vejlegården skifter overenskomst, er nok en tand for urealistisk, og endnu værre, idet de to ministre er gået ind i sagen, er fagbevægelsens folkelige nederlag i Vejle pludselig også blevet regeringens.
SF’s nestor Aage Frandsen bidrog heller ikke til humøret, da han stort set undsagde SF’s regeringsprojekt. Det vidste han godt. Den skrøbelige ’fred’, som Søvndal brutalt fik banket igennem på landsmødet 15. april, er nu torpederet under vandlinjen. Frandsen kan nyde sit otium, men yderligere dårlige meningsmålinger vil tvinge SF til at diskutere en nødvendig udtrædelse af regeringen.
Enhedslisten er gennem hele sommeren blevet afkrævet svar på deres udgave af himmerige – revolutionen. Med eller uden kampvogne (fra et militær, de vil afskaffe). Jeg tror ikke på kampagnen. EL har gennem for mange år været et pragmatisk parti på Borgen. Det ved alle.
Desuden er der så grumme langt til, at partiet får 90 mandater, at diskussionen virker urealistisk på alle andre end de få velkendte forskræmte borgerlige debattører, som underholdende huserer i flere borgerlige medier. Endelig må man ikke glemme, at kilden til EL’s optur ikke er EL – men SF.
Statsministeren har vist ikke givet et bredere interview om linjen siden januar. På sommergruppemødet har Thorning-Schmidt den perfekte platform til at fortælle om sit projekt. Og om, hvordan regeringen vil bringe kongeriget flot af den dræbende krise. Den gode nyhed er, at de borgerlige partier er ved at falde over hinanden for at være med til at gennemføre (borgerlig) politik. Se bare opvarmningen til endnu et borgerligt løvemåltid i form af kontanthjælpsreformen. Som socialdemokrat kan hun eksempelvis lancere en gennemgang af den offentlige sektors måde at virke på. Ligeså kan hun – nu da kongeriget mangler penge – lancere nye finansieringsmodeller, hvor pensionskasserne får adgang til at investere i nødvendig offentlig infrastruktur, klimainitiativer mv.
Thorning-Schmidts opgave er ikke at fremstå som en anløben persisk tæppehandler. Hvis hun blot kan fremstå som en leder, med en plan for et næsten umuligt efterår, er der i det mindste en chance for, at livredderen fortsat klager over regeringen, når jeg og ungerne kaster os i bassinet til december.