Onsdag 29. jun 2016

Alternativet vandt (også) Folkemødet

Der er intet som syntes at kunne stoppe Uffe Elbæk og hans frembrusende tropper. Jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg overbevist om at der er to ting - og to ting alene - som står bag den øjeblikkelige uovervindelighed: 1) Klimakrisen tages ikke alvorligt og 2) Politikerleden.

 

Folkemødet fortalte med alt tænkelig tydelighed, at Alternativet surfer på en bølge af succes. Men det fortalte også, når man talte med partimedlemmer og såkaldt almindelige mennesker, at de gamle partier og deres traditionelle policy-designede ageren ikke passer ind i den tid vi lever i, som om noget er præget af sorte globale skyer i horisonten. Det er ikke dagen og vejen det handler om for danske vælgere, skat lidt op eller skat lidt ned, det er de store spørgsmål vi kredser om, når vi er alene med os selv.

 

Skal verden gå i retning af et Europa, som løbes over ende af sultne og krigshærgede flygtningen fra Afrika og Mellemøsten? Og hvad da med vores børns fremtid? Skal vi opleve, at USA for første gang siden 2. Verdenskrig svigter sin alliance med Europa såfremt Donald Drumpf vinder valget til november? Og hvor er Europa da, med Vladimir Putin og hans alt for store militær og tilhørende desperate økonomi liggende på lur lige uden for vores østlige grænser? Og hvordan med Brexit (torsdag?), og EU som det holdepunkt som unionen trods alt har været, selv om vi altid har været skeptikere? Når og hvis briterne siger nej, da venter alle kyndige, at linjen fra resten af EU-landene bliver langt mindre tolerant overfor andre lande med udlængsel. Hvad med Danmark? Lille Danmark. Er det så nemt, som Thulesen Dahl vil lade os vide, at vi bare kan vælge? Næppe. I Kraka vil vi vurdere, at der går år inden at man har en ny model klar med briterne som eksempelvis kan følges af andre.

 

Endelig er der klimaet, som ingen politikere i Danmark for alvor taler om. For i vores lille undseelige land er klima lig med skattestigninger, og den slags har ikke mange fans på Christiansborg i disse år. Selv deltog jeg i et opløftende debatmøde i Allinge med Connie Hedegaard og Politikens nye chefredaktør Christian Jensen om fraværet af den klimapolitiske debat i Danmark. Og ikke bare var teltet pakket, der var rækker af tilhørere i regnen udenfor, som kæmpede for at høremed. Alternativets hemmelige hær af bekymrede klimatilhængere findes skam i virkeligheden.

 

De store truende politiske spørgsmål kræver hjerte og ægthed hos politikerne, når de skal håndtere dem, på en måde som små lokale taktiske spørgsmål ikke gør. Og skellet mellem de nye partier, som er i synk med deres vælgere med hjertet - Liberal Alliance, Dansk Folkeparti,Enhedslisten OG Alternativet - og de tunge gamle partier bliver stadig større. Tankevækkende er det netop, at der i en tid med store foruroligende trusler i det fjerne IKKE er et regulært run på de etablerede partier, som tidligere i historien har vist at de kunne stå fast, tage ansvar og deltage i løsningen af Danmarks problemer. Venstre ligger skidt i målingerne, så skidt at formandsstriden nu syntes at være det mest dominerende man hører fra partiet i pressen. Socialdemokraterne ligger ligeså skidt, og oftest under valgresultatet, og det totale fravær af Mette-effekten må bekymre fælt. De nyder simpelthen ikke tillid som den sikre havn i et politisk uvejr, og min vurdering er, at folk ikke stoler nok på partiernes toppolitikere, der sætter kursen. Det er det vi normalt kalder politikerlede og de må skabe en enorm bekymring hos de involverede.

 

Så ja, Folkemødet var (endnu) en succes for Alternativet, som nu skal vise, at de har noget konkret at byde på,bag porten. At ægtheden og autensiteten holder i længden - og i forhold til store konkrete problemer. De vil ikke fået meget hjælp af de gamle partier, som er desperate efter at finde måder at genere dem.

 

Torsdag vil første store rystelse måske ramme os, hvis Brexit bliver en realitet, og DER kommer Alternativet til at mene noget om hvad Danmark så skal gøre? Med succes følger normalt ansvar, en sammenhæng Uffe Elbæk næppe kan snakke sig fra...nyd dagen Danmark...PEM