Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp?

Analysen undersøger, hvad der skete med indkomsten for de personer, der i 2010 overgik til kontanthjælp. I undersøgelsen er de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere personer, som modtog kontanthjælp i mindst halvdelen af 2010, men ikke modtog kontanthjælp i 2009. De nytilkomne kontanthjælpsmodtagere kom fra beskæftigelse, andre overførsler, som sygedagpenge, eller fra selvforsørgelse, fx hjemmegående.

Omkring 38 pct. af de nytilkomne kontanthjælpsmodtagere oplevede, at deres rådighedsbeløb voksede ved overgangen til kontanthjælp. De resterende 62 pct. går tilbage i rådighedsbeløb. Omtrent 32 pct. har et fald på mindre end 25 pct., 23 pct. går mellem 25 og 50 pct. tilbage, mens 8 pct. taber mere halvdelen af deres rådighedsbeløb ved overgang til kontanthjælp. Rådighedsbeløbet er målt som indkomsten efter skat og overførsler, og beløbet skal dække regninger, som husleje, el, mad osv.

Der er stor forskel i, hvor meget rådighedsbeløbet ændrer sig på tværs af aldersgrupper. Næsten halvdelen af de 20-29-årige nytilkomne kontanthjælpsmodtagere går frem i rådighedsbeløb, mens det er 25 pct. blandt de 50-59-årige. Fremgangen for de unge skal bl.a. forklares med, at en del af dem kommer fra SU, som er noget mindre end kontanthjælp. De særlige ungesatser for unge under 25 år betyder, at kontanthjælpen vokser fra 6.660 kr. til 10.335 kr. pr. måned ved 25-årsalderen. Krakas beregninger viser, at dette er med til at forklare, hvorfor de 25-29-årige bruger 25 pct. længere tid på at komme ud af kontanthjælp end 20-24-årige på kontanthjælp.

Omtrent 26 pct. af dem, der går frem i indkomst, var lønmodtagere året inden. Blandt dem, der gik tilbage i indkomst, var op mod 72 pct. derimod lønmodtagere. Samtidigt var andelen, der var deltidsansatte året inden, næsten dobbelt så stor i gruppen med en stigning i rådighedsbeløb.

Omtalt i Berlingske d. 30.08.12.