Børn fra muslimske friskoler - hvordan klarer de sig?

Notatet undersøger, hvordan unge fra de muslimske friskoler klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve og i den videre færd i uddannelsessystemet. Analysen tager højde for forskelle i elevernes sociale baggrund.

Nicolai Kaarsen

Kristine Vasiljeva

kri@kraka.org

Elever i muslimske friskoler har fra 2007 til 2014 opnået knap 1,5 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler. Forskellen er nogenlunde den samme, hvis der tages højde for forskelle i social baggrund.
Elever fra muslimske friskoler har 5,6 pct. point større chance for at blive færdige med ungdomsuddannelse fem år efter, at de afslutter deres skolegang, og 7,1 pct. point højere chance for at påbegynde en videregående uddannelse fem år efter. Forskellen er nogenlunde den samme, hvis der tages højde for forskelle i social baggrund.
Mødre til børn på muslimske friskoler tjener i gennemsnit 17.000 kr. mindre pr. år end mødre til børn med en lignende etnisk baggrund på andre skoler og 4,5 pct. færre har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Når det kommer til fædres indkomst og uddannelse, er der ingen statistisk målbar forskel. Det tyder på, at det ikke skyldes bedre sociale kår, at muslimske friskolebørn klarer sig relativt godt, men at forklaringen kan være, at muslimske friskoler er bedre til at løfte elevernes faglige niveau.