Trump, TTIP – og politisk timing

Indlægget er bragt i Politiken den 09. oktober 2016

TTIP vil, hvis den gennemføres, skabe verdens største frihandelszone. Aftalen er dermed den mest ambitiøse og omfattende frihandels- og investeringsaftale globalt set. Og derfor er det også ærgerligt, at vi mangler debatten i Danmark – for eller imod.

Som ofte før siver den politiske udvikling på EU-plan ikke ned til det nationale plan, så den med rettidig omhu kan diskuteres. Det er ærgerligt, fordi man ikke i tide kan mobilisere den nødvendige debat til rent faktisk at forsøge at ændre politikken om nødvendigt. Det manglende debat gælder både på det politiske plan, men også i befolkningen.    

Med TTIP-aftalen er den manglende debat ekstra ærgerlig. Aftalen - hvis den materialiseres –vil få stor betydning for Danmark, herunder også for økonomisk vækst, der aktuelt rangerer højt på den politiske dagsorden.     

TTIP skal bane vejen for et ægte transatlantisk marked med fjernelse af told- og handelsrestriktioner, som giver parterne bedre adgang til hinandens markeder. Herunder arbejdes for øget lovmæssig kompatibilitet samt en fælles fastansættelse af internationale standarder. Aftalen forventes at skabe job på begge sider af Atlanten, og der er estimeret store økonomiske fordele for både USA og EU.

Men TTIP møder modstand fra flere sider. Med undtagelse af Danmark, hvor diskussionen har været mærkværdigt fraværende, har befolkningerne og politikerne på begge sider af Atlanten passioneret argumenteret og demonstreret for eller imod, siden forhandlingerne begyndte i 2013.

Og med et kommende politisk efterår og forår, som står i valgets tegn i både USA, Frankrig og Tyskland, tyder alt på, at TTIP er blevet en politisk lidt for varm kartoffel.

Særligt i Tyskland har debatten mod TTIP raset. Og senest såede den tyske vicekansler tvivl om aftalen – selvom Merkel siden har udtrykt sin opbakning. Særligt den politiske venstrefløj har været imod handelsaftalen, som man mener kompromitterer overvågning af privatlivet – et aspekt som tyskerne, grundet deres Nazi- fortid, har en stor skepsis i mod.

Herudover er modstanden orienteret mod en såkaldt tvistbilæggelsesmekanisme mellem investorer og staten, hvor det frygtes, at udenlandske investorer får for meget magt over staten, som de kan trække i retten. Desuden er man nervøs over en potentielt faldende fødevarer-, og forbrugersikkerhed samt miljø- og sundhedsbeskyttelse, hvis europæiske og amerikanske standarder harmoniseres.

Det er også på den politiske venstrefløj, at vi finder den største opposition mod TTIP både i Danmark og Tyskland, men også i EU generelt.

På den europæiske side er oppositionen primært at finde blandt de to store kernelande: Tyskland og Frankrig. Den franske præsident - Francois Hollande - som står til at skulle genvælges i Frankrig i 2017, har tidligere truet med at blokere forhandlingerne. Der er tale om en grundlæggende fransk skepsis mod aftalen i sin helhed.

Den tyske kansler, Angela Merkel, står også til at skulle genvælges i 2017. Hvor hun er positivt stemt for TTIP, er den tyske befolkning stærkt splittet på spørgsmålet. Det samme er de politiske partier – og med en faldende popularitet grundet sin immigrationspolitik, har Merkel næppe lyst til at sætte genvalg på spil for en transatlantisk handelsaftale, selvom hun bakker op omkring forhandlingerne. 

Figur: Holdning til TTIP fordelt på ideologisk placering (højre-venstre): Danmark, Tyskland og EU28 (2015) (Pct.) 

Også på den amerikanske side af Atlanten møder aftalen modstand. Præsidentvalgkampen er i fuld gang og både den demokratisk præsidentkandidat – Hillary Clinton - og republikanernes præsidentkandidat – Donald Trump - udtrykker skepsis overfor frihandel. Begge bejler til en vælgerskare med ar fra den seneste finanskrise, og som frygter at miste job til det europæiske marked. Modsat italesættes mulighederne for transatlantisk jobskabelse - et af aftalens hovedargumenterne - ikke.

Og så er der konteksten. Særligt Brexit. EU’s næststørste økonomi valgte i sommeren 2016 at forlade EU. Hvornår det fuldbyrdes ved ingen. Men det britiske nej til forsat EU-medlemskab kom på et tidspunkt, hvor forhandlerne håbede, at TTIP forhandlingerne kunne lukkes snarligt. Nu må både EU og USA tænke fremtidige bilaterale handelsaftaler med Storbritannien ind i deres forhandlingspositioner.

Derfor kan TTIP stå og falde med en uheldig politisk timing. Og når der er valg i sigte, står omfattende og ikke kun populære handelsaftaler ikke højt på politikernes valgparoler. Håbet hos forhandlerne på begge side har været at få TTIP færdigforhandlet inden Obama forlader det Hvide Hus i januar 2017 - men det synes optimistisk. Og med en lunken stemning på begge sider af Atlanten, er det svært at se, hvornår- og om overhovedet – det sidste punktum for forhandlingerne kan sættes.