Er Frank Aaen på vej til at udskrive valg?

»VI MEDVIRKER ikke til en aftale, uden at der bliver fundet en sådan løsning«. Citat Frank Aaen, Enhedslistens finanslovsordfører. BANG! LIGE DER kan finanslovsforhandlingerne være afgjort. Enhedslisten kræver en gigantgaranti for, at de ledige, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet til nytår, får tilbudt enten job eller uddannelse. Det hverken kan eller vil de radikale nogensinde gå med til, og pludselig bliver en finanslov med Venstre langt mere interessant. Men Løkke kan nemt lugte, at kravler Aaen ikke ned fra trækronerne, kan han udløse et folketingsvalg.

Det er tid til finanslovsforhandlinger, og dramaet er allerede helt oppe i gear. Som altid skal der korrigeres for, at partierne melder ud for at tækkes deres vælgere. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Enhedslisten har valgt at gøre et aldeles uopnåeligt krav ultimativt. Normalt plejer det at være klogere at gøre opnåedelige krav ultimative.

Aaen kræver, at de 16.000 ledige, som falder ud af dagpengesystemet til nytår, skal sikres. Ultimativt med at få dagpengeperioden forlænget, hvis ikke staten kan sikre job eller uddannelse. Det er et uspiseligt krav for regeringen, idet manøvren reelt aflyser forkortelsen af dagpengeperioden.

Problemet er, at såfremt Aaen holder fast i sit ultimatum, er regeringen nødt til at vende sig mod Venstre for at få et finanslovsforlig. Og det står ikke akkurat formuleret i Løkkes jobspecifikation, at han som oppositionsleder skal redde Helle Thorning-Schmidts røde regering.

Derfor er det mest interessante spørgsmål i dansk politik lige nu ikke, om Vilhelmsen vinder SFslaget over Krag. Men om Enhedslistens hovedbestyrelse har besluttet at vælte regeringen? Har Frank Aaen da helt tabt sutten? Næppe. Naturligvis er det normalt, at der i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger kommunikeres nogle krav. Men det, som er det farlige for Aaen, er, at såfremt han må gå baglæns på sit krav - og det må han - kan han komme til at skuffe sine meget håbefulde og meget indignerede vælgere fælt. 

REALISTISK SET kan han tilkæmpe sig en forkortelse af det såkaldte genoptjeningskrav, således at de ledige på dagpenge fremover ikke skal helt så meget igennem for atter at komme ind i dagpengesystemet, når de er faldet ud af det. I Kraka har vi beregnet, at det kun vil ' redde' en begrænset del af alle dem, der kommer i vanskeligheder til nytår. Der er meget langt herfra og så til Aaens krav om at redde ' alle'. Selv hvis det skulle lykkes finansminister Bjarne Corydon at få Vestager med på at pille ved genoptjeningskravet, hvilket ikke er sikkert, vil Aaen skuffe sine vælgere.

Man kan så spørge, om dette er anledningen til, at Corydon indfører nye ' tvangsarbejdsordninger' i både den offentlige og den private sektor? De ledige skal have penge alligevel, dagpenge eller kontanthjælp. Vil den offentlige sektor kunne modtage flere? Vil Corydon kunne indgå en deal med eksempelvis Dansk Industri om, at de tager et par tusind dagpengemodtagere på særlige vilkår? Oven i diverse frivillige jobtilskudsordninger? Det lyder godt, men realistisk er det næppe.

Såfremt regeringen ikke har et flertal for en fi-nanslov til venstre side, er det da realistisk at tro, at Løkke vil indgå en aftale? Nej. Løkke har kun forpligtet sig til ikke at vælte regeringen, hvis den vælger Venstre frem for Enhedslisten. Hvis Løkke pludselig forstår, at et forlig med Aaen ikke er muligt, stiller sagen sig unægtelig noget anderledes.

I så fald kan Løkke fremprovokere et folketingsvalg ved at køre forhandlingerne i sænk. Givet, at hans parti har 33 procent og fører med blå bloks 100 mandater mod rød bloks 75, skal man ikke være atomfysiker for at kunne regne ud, at et vintervalg er en realitet. Når blå Bjarne derfor i dag sætter sig ned med Frank Aaen i de stribede topersoners sofaer i den røde bygnings ministerkontor, bliver det afgørende for ham at forstå, hvor langt ned i Enhedslistens hovedbestyrelse Aaens krav stikker.

Kan Aaen formildes, hvis Bjarne smider en stak millioner efter lidt mere uddannelse til de ledige? Det lyder jo altid godt, og det er umuligt at måle, om det virker. Søndag aften i programmet ' Deadline' vurderede de to formandskandidater fra SF - på en skala fra 1-10 - hvor god regeringens politik så langt havde klaret sig fordelingsmæssigt. 7 og 8 var svarene. Krag højest. Enhedslistens krav til finansloven deles af enhver ægte SF'er. Men ingen af de damer kan sige, hvad de mener, uden at være illoyale over for regeringen.

Aaens ultimative krav presser derfor SF til bristepunktet. De næste uger vil vise, om han overspiller sine kort? Meget taler for det. Kan Aaen formildes, hvis Bjarne smider en stak millioner efter lidt mere uddannelse til de ledige?.