Analyse
Mandag 6. feb 2017
Vi uddanner forkerte kandidater
Uddannelsessystemet skal uddanne specialister, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Analysen sammenligner fordelingen af danske nyuddannede kandidater på fagområder med andre europæiske lande og i forhold til deres lønpræmie.
Hovedkonklusioner
- I forhold til Europa2 uddanner Danmark forholdsvis mange kandidater inden for samfundsvidenskab, humaniora og kunst.
- Lønpræmien er lav for humanistiske kandidater og kunstnere. Det afspejler, at der er et lavt behov for dem på det danske arbejdsmarked. Det, at vi uddanner relativt mange kandidater inden for samfundsvidenskab, harmonerer med at lønpræmien for disse er høj.
- Vi uddanner relativt få kandidater inden for sundhedsvidenskab og tekniske uddannelser på trods af, at lønpræmien for disse er høj. Der er større behov for kandidater inden for disse områder.
- I de sidste 10 år er andelen af nyuddannede humanistiske kandidater faldet. Det gjorde andelen af nyuddannede læger, tekniske og naturvidenskabelige kandidater dog også, dvs. der ikke er en entydig udvikling i retning af flere kandidater med et højere samfundsøkonomisk afkast.
Anbefaling
- Der er behov for at reducere antallet af humanistisk uddannede, og forøge kandidater med eksempelvis sundheds-, samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser. Først og fremmest skal de kommende studerende have tilstrækkelig viden om efterfølgende løn og beskæftigelsesmuligheder således, at de kan træffe et uddannelsesvalg, der er i deres egen interesse. Det er dog også afgørende, at optaget på universiteterne sikrer, at der uddannes de kandidater, der giver det højeste samfundsøkonomiske afkast.