Sommerreflektioner
Hvad er politik? – Trump viser os mange ting.
Det er svært ikke at falde ned i bundløs tristesse, når tankerne falder på USA’s præsidents ageren. Det ER alvor og det ER hele verden, der nu betaler for det amatørteater, der kører i Washington i denne tid.
Senest har Trump fyret sin stabschef (i går) på Twitter. Præsidenten blev siddende i flyet og fyrede ham med et enkelt tweet (uden at have fortalt sin topmedarbejder om det) hvorefter at Secret Service eskorterede den rystede stabschef hjem imens resten af de ansatte kørte til West wing i Det hvide hus. Nu har USA’s præsident udskiftet hele sin ledelse på under et halvt år. Det er uhørt og endnu værre – uklogt.
For hvad er politik? Politik er i bund og grund tillid. Uden tillid kan der ikke ske noget, intet kan reelt besluttes. Siden Trump kom til har han vist os hvad der sker uden tillid.
Lad os tage hans stab først, nu vi startede med den. Hvis ikke man som politiker viser sin stab tillid, er det nærmest udelukket, at den kan agere klogt og selvsikkert på vegne af chefen. Ingen toppolitiker kan klare sig uden hjælp og råd. Dertil er verden for kompleks. Så kæden reagerer. Viser politikeren sine medarbejdere tillid viser han omverdenen, at man skal tage hans (m/k) folk alvorligt, og dermed vise dem tillid. Tillid til at de kan få sager ekspederet, tillid til at de kan få en beslutning ud af politikeren. Er den tillid der ikke, så tør ingen - gentager ingen – vise sine kort for politikerens folk og dermed skabe mulighed for at indgå politiske aftaler.
I Det hvide hus råder der aktuelt en stemning som minder meget om det som foregik i antikkens Rom, hvor alle stort set ville myrde alle, og kejseren gik forrest for at sikre sig at alle frygtede ham, i et desperat forsøg på at mindske muligheden for at blive fjernet. Ingen kan i dag have tillid til Trumps medarbejdere, høj som lav. For hvad vil Trump? Har nogen af hans folk overhovedet ’hans øre’? Er medarbejdernes ord til at stole på og ER medarbejderne der overhovedet i morgen? Stabschef Reince Priebus – Trumps ’top dog’ – røg ud efter mindre end et halvt år, fyret på en historisk ydmygende måde. Dermed har Trump lagt grundstenen til at tilliden til hele hans administration har mistet troværdigheden. Skaden forekommer uoprettelig.
Næste tillidspunkt i politik handler om fakta. At man kan stole på det som ens politiske modpart siger. Kan man ikke det kan der ikke indgås aftaler – hvad der reelt svarer til, at der ikke kan regeres. Det er ikke så godt.
Igen viser Trump vejen på en lidet mindeværdig måde. Man kan ikke stole på det han siger. Faktatjek på faktatjek i de amerikanske medier viser, at en overvældende del af det som kommer ud af munden på præsidenten er forkert. Måske den slags appellerer til hard core Trump vælgere i Midt Vesten, men de politiske hard core forhandlere i Washington væmmes ved den form for mangel på format. Hvorfor intet kan lade sig gøre. Så langt har Trump udmærket sig ved mange ting, men en af dem er faktisk at han intet (stort set) har fået igennem af sin politik. Det kan ikke undre.
Forleden læste jeg om at astronaut Andreas Mogensen var indkaldt til en debat (fra Houston!) på Radio 24/7 med en tumpe, der mente at jorden er flad, OG at Mogensen aldrig havde været i rummet. Desuden er det normale i vor tid at dagens aviser er så pressede, at de flyder over med (oftest) ukvalificeret galde fra såkaldte bloggere, der ikke er ansat til at berige os med nye spændende underbyggede synspunkter, men med såkaldte provokerende meninger om hvad som helst – så avisens hjemmesider kan få ’klik’. Tågen af meningsløse ord er nu så tæt som en ærtesuppe, at man kan skære sig igennem den, men man behøver ikke gøre sig ulejligheden, for der er ingen gevinst at hente i form af bare den mindste indsigt.
Fake news er blevet et kendt fænomen under Trump, og med rette. Men meningsløse- eller pladder-news er lige så begrænsende for muligheden for at få en politisk debat, som handler om denne verdens reelle udfordringer.
Trump svømmer indtil videre frejdigt rundt i dette forurenede debatvand, men der kommer snart en dag, hvor selv hans stærkeste støtter indser, at storskrydderiet muligvis kan fortsætte uendeligt, men – som senator John McCain sagde senest – så ’kommer intet til at ske’.
Når tilliden således er væk, er muligheden for at føre en politik det ligeså. I Danmark skal politikerne passe på ikke at synke ned i bloggernes syndflod af udokumenterede håbløsheder. Det er fristende, men pludselig bliver der for langt fra alt snik-snakken til de reelle løsninger, der kendetegner seriøs politik. Pludselig tør politikerne ikke lægge navn til ’kedelige kompromisser’, af frygt for vælgernes reaktioner.
Måske er det naivt, men fremtiden kan meget vel gå hen og tilhøre de politikere der opbygger tillid i stedet for at excellere i en strøm af crazy standpunkter, til ære for en offentlighed, som endnu ikke helt har indset sammenhængen mellem fake news, bloggere, åndelig voldtægt af Andreas Mogensen og en amerikansk (og delvis dansk) regering, som intet kan få gennemført.
Sammenhængen mellem alle disse elementer hedder ganske enkelt: Tillid – eller mangel på samme....take care Danmark...PEM