Regeringens forslag til ny BoligJobordning er ikke godt nok

Vi kan i Kraka ikke anbefale regeringens forslag i dets nuværende form. En permanent ordning bør stimulere arbejdsudbuddet mest muligt, og det sikrer forslaget ikke.

Vores analyser af Boligjobordningen viser, at en god ordning er sammensat således:

1. Ordningen omfatter ydelser, der alternativt let kan udføres i fritiden – fx hjemmeservice og almindelige håndværksydelser så som maler-, tømrer- og murerarbejde.

2. Ordningen er permanent og med stabile ydelser, satser og grænser.

3. Der er en høj fradragsgrænse. Vi anbefaler en skatteværdi af fradraget på 50.000 kr. – et niveau, der er svenske erfaringer med.

BoligJobordningen blev indført i 2011 som en del af den ekspansive finanspolitik, der var behov for dengang. I dag har vi udsigt til en højkonjunktur, hvorfor det finanspolitiske argument for ordningen bortfalder. Ordningen er løbende blevet videreført og justeret – senest i 2016, hvor den blev udvidet med en række nye grønne ydelser, fx rådgivning til energiforbedringer og installation af luft-til-luftvarmepumper, samt fradrag for ydelser ifm. tilslutning til bredbånd. Til gengæld bortfaldt fradrag for fx indvendigt malerarbejde.

Sammensætningen af BoligJobordningen bør ændres. De gode muligheder for at udføre sort eller gør-det-selv arbejde af simple håndværks- og hjemmeserviceydelser betyder nemlig, at forbrugerne reducerer deres hvide arbejdsudbud kraftigere end ellers, når der lægges en skat på netop disse ydelser. Man får derfor meget arbejdsudbud for pengene ved en lavere beskatning af disse. Det er derfor ærgerligt, at regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til helt at fjerne muligheden for fradrag for simple håndværksydelser.

Det nuværende grønne sigte er uheldigt. Miljøpolitikken bør fokusere på at minimere omkostningerne ved at nå miljømålene. Det er højst usandsynligt, at dette skulle være tilfældet med de i dag omfattede grønne ydelser. Og nævneværdige arbejdsudbudseffekter er usandsynlige. Det er derfor isoleret set positivt, at regeringen vil fjerne det grønne fokus.

Ordningen bør være stabil for at virke mest muligt stimulerende på arbejdsudbuddet. Fx kan det være, at en familie i en periode beholder den velkendte sorte rengøring selv om en hvid koster næsten det samme – eller at det tager noget tid at få forhandlet sig frem til, at man kan arbejde mere. Det er således vigtigt, at der er ro om ordningen. Derfor er det isoleret set godt, at regeringen lægger op til en permanent BoligJobordning.

Ordningen bør have en høj fradragsgrænse. I 2016 og 2017 har man højst kunne få 6.000 kr. i fradrag pr. person for serviceydelser i hjemmet og højst 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med grønt sigte under ordningen. Med så lave grænser støttes primært aktiviteter, der ville være udført uanset, dvs. arbejdsudbuddet forøges ikke. For at have en vis hånd i hanke med brugen af ordningen, er et helt fravær af en grænse formentlig for vidtgående. Så vi anbefaler pragmatisk en grænse på niveau med den, svenskerne har erfaring med. Det svarer til en skatteværdi af fradraget på omkring 50.000 kr. årligt. Så vi kan ikke anbefale en ny ordning med en fradragsgrænse på blot 6.000 kr.

Mange frygter, måske berettiget, at ordningen kan være en glidebane i retning af selektiv erhvervsstøtte til andre ydelser, hvor arbejdsudbudseffekterne er tvivlsomme. Vores anbefaling omfatter alene de ovennævnte simple hjemmeservice- og håndværksydelser – en glidebane vil hurtigt kunne spise de gavnlige effekter og samlet set føre til et samfundsøkonomisk tab.