Året 2012 i dansk politik
ÅRET 2012 RINDER lige så stille ud. Et år i dansk politik præget af krisen krydret med bizarre elementer såsom en bemærkning om, at »sådan er det jo«, »der kommer en god løsning i morgen«, en artikel fra et statsministerpar i vores avis, der afkræfter, at manden er biseksuel, en skattekommission, der fortæller om en skatteminister, som sætter spørgsmålstegn ved en afgørelse fra Skat København, mv.
Regeringen har haft et annus horribilis.Den er historisk langt bagud, og der er ikke meget optimisme at hente forude.
Tid til årskarakterer på en skala fra 1 til 10.
Vi starter med statsministeren. Helle Thorning-Schmidt ( S) - 3 Ministerholdet fungerer ganske godt, men klasker statsministeren i en regering sammen, går alt galt. Thorning-Schmidts indsats er præget af let stigende usikkerhed, når hun optræder offentligt. Hendes embedsmænd har endnu ikke knækket koden i forhold til, hvordan hun skal briefes. Hun taler i paroler, ikke i sætninger. Hun fremstår heller ikke, somomhun er nok inde i tingene. Jeg undrer mig ikke. Det er et utroligt pres, hun er under. Og Skattekommissionen præger billedet omkring hende igen og igen og fjerner fokus fra det politiske indhold. Det er o. k., at en statsministers ægtefælle optræder i særlige sammenhænge, men klart bedst, hvis man er en suveræn statsminister. Jens Otto Krag havde Helle Virkner, Anders Fogh fru Annemette.
Nu er gemalen Stephen Kinnock sprunget ud som russisk skuespiller. Sagens lidenhed til trods ved socialdemokraterne ikke, om de skal grine eller græde. Thorning-Schmidts rare væsen og kvikke bemærkninger på tomandshånd trænger desværre ikke igennem i hendes formelle arbejde. Så statsministeren forlader 2012 med en viden om, at den politiske linje har været for lidt socialdemokratisk. Krisen har bidt sig fast. Med et trist ministerhold - der berettiget mener, at statsministeren udgør hovedproblemet for regeringen - og et kommunalvalg forude i 2013 har regeringschefen ikke rigtig noget lys i mørket.
Lars Løkke Rasmussen ( V) - 8 Løkke har ryddet bordet i 2012. Tårnhøje tal i alle typer målinger. Delvis fordi regeringen kikser, men også fordi Løkke klogelig tager plads i hængekøjen. Hans eneste politiske torne i buketten er det seneste udspil omkring 0-vækst i den offentlige sektor, som vi i Kraka har beregnet til at koste 22.000 offentligt ansatte jobbet. Og så det forhold, at oppositionslederen kan komme til at tro, at han er Gud. 'Guder' før ham er altid løbet ind i vanskeligheder. Løkkes eneste problem er, at der fortsat er tre år til valget. Meget kan ske - også dårlige ting.
Margrethe Vestager ( R) - 7 Den radikale leder har holdt buret næsten rent. Det snabeldask, hun fik, da hun lidt for arrogant sagde »sådan er det jo«, har hun lært af. Den seneste økonomiske redegørelse viser, at hun ikke leverer på resultaterne, selv om det overvejende er hendes politik, regeringen fører. Det koster i bedømmelsen. Alligevel får hun 7, fordi hun ikke selv er herre over økonomien, og fordi de radikale som de eneste emmer af politisk professionalisme.
Kristian Thulesen Dahl ( DF) - 8 Da ' Tulle' kom til, troede jeg, at opbakningen til DF ville falde. Jeg tog fejl. Thulesen Dahl er her og der og alle vegne. Og har skabt tillid til sin person i vælgerkorpset. Et formandsskifte, der gik godt så langt.
Annette Vilhelmsen ( SF) - 7 SF's formandsskifte kom, fordi Søvndals politik ikke kunne genfindes i hjerterne hos SF's medlemmer. Grænsen mellem at være progressiv og have tabt tråden er hårfin. Den nye leder af SF har så langt haft de politiske instinkter i orden. Hun har valgt at have både erfaring og ungdom omkring sig og spiller godt med de radikale. En god start.
Lars Barfoed ( K) - 0 Det går kun baglæns. På trods af Barfoeds vindende væsen vurderer vælgerne, at hans karisma svarer til en halvstor papkasses. Det ender galt.
Johanne Schmidt-Nielsen ( EL) - 9 Den røde ' darling' buldrer videre. Tårnhøje tal har hun, og det er lykkedes hende at overleve en lidt for hidsig for adfærd omkring skattereformen, hvor Enhedslisten også lærte værdifulde lektier om, hvordan ' sildene står i Øresund'.
Anders Samuelsen ( LA) - 7 Af et parti uden indflydelse at være gør Liberal Alliance det godt. Samuelsen kan sende en ekstra tanke til Joachim B. Olsen i denne tid. Han trækker partiet nærmest egenhændigt og udnytter fortsat sin vælgerniche af lidt excentriske skattefornægtere godt. Året har været mindeværdigt derhen, at vi om noget har fået understreget det nye afgørende fænomen i dansk politik: Vælgerne er troløse.
De gamle dogmer om, at så og så mange er konservative eller socialdemokrater, er stendøde. Derfor er regeringen dømt ude. Og derfor kan den få et comeback, før nogen aner. Løkkes eneste problem er, at der fortsat er tre år til valget.