Pressemeddelelse: Krakas pointer om udfordringer i ghettoområder

1. Der er stort behov for at bryde den sociale arv for ikke-vestlige indvandrere

Der er tegn på, at de seneste mange års danske integrationsindsats har slået fejl. Børn, der født og opvokset i Danmark af ikke-danske forældre, klarer sig i dag i skolen lige så dårligt som indvandrerbørn, der netop er kommet til landet. Ligesådan er ikke-vestlige efterkommere mere kriminelle end ikke-vestlige indvandrere.

Det er en bekymrende udvikling, der peger på et behov for at bryde den sociale arv blandt indvandrere. Al forskning viser, at løsningen er at gribe tidligt ind: Jo tidligere i barndommen det gøres, jo større gevinster kan der opnås. Der skal derfor udarbejdes indsatser, som er målrettet børn af anden etnisk herkomst allerede inden skolestart, ligesom det skal sikres, at disse børn bliver indskrevet og faktisk kommer i dagtilbud.

2. Ghettoproblemer er et symptom på generelle

integrationsudfordringer

Danmark har ikke et stort ghetto-problem. Danmark har betydelige integrationsudfordringer, som kommer tydeligt til udtryk i ghettoerne, da der bor mange indvandrere. Men ghettoer er i sig selv kun en begrænset årsag til problemerne, hvorfor effekterne af en særskilt ghettoindsats kan være begrænsede.  

Integrationsudfordringen består grundlæggende i, at størstedelen af ikke-vestlige indvandrere har en svag arbejdsmarkedstilknytning og enten ingen uddannelse eller en uddannelse, der ikke kan anvendes på det danske arbejdsmarked. De mangler generelt kendskab til det danske sprog, kultur og samfund.

At svage befolkningsgrupper tiltrækkes af billige boliger, gør ikke ghettoerne – i sig selv – til et problem. Ghettoerne udstiller koncentrationen af svage grupper og de problematikker, der følger med.

3. Ghettoindsats kan være fornuftigt, men må ikke stå alene

Førende forskning viser, at ghettoer kan have negative konsekvenser for børn og kriminalitet. Små børn, der bliver flyttet ud fra ghettoer, klarer sig væsentligt bedre som voksne. Det samme gælder kriminalitet: hvis man har bopæl i områder med stor koncentration af kriminelle øger det risikoen for selv at blive kriminel.

Omvendt tyder det ikke på, at ghettoeffekter er særlig udbredte blandt voksne. Flygtninge, der bliver placeret i mere belastede boligområder og etniske enklaver, klarer sig eksempelvis ikke dårligere som følge af boligplaceringen.

Det kan derfor være fornuftigt med en evidensbaseret målrettet ghettoindsats fx mod børn eller kriminalitet. Men det vil være særdeles uheldigt, hvis man med en ghettoindsats betragter problemer med integrationen som løst.

En særskilt ghettoindsats bør derfor fokusere på ghettoernes negative effekter for børn. Mere generelle indsatser fx for at få indvandrere i beskæftigelse eller at bryde den sociale arv bør ikke afgrænses til udvalgte geografiske områder, fx ghettoer, men omfatte hele gruppen af indvandrere.

4. Integration via arbejdsmarkedet er vejen frem – men rammerne er i dag for dårlige

Få flygtninge er i dag registreret i et IGU-forløb (integrationsjob til flygtninge). I efteråret 2017 indgik 30.000 flygtninge i et integrationsprogram, hvoraf kun 1.300 flygtninge i dag er en del af et IGU-forløb. Det peger på, at IGU’en endnu ikke er et særligt virksomt instrument, uden at årsagen hertil er afdækket.

Der er igangsat flere forskellige mindre integrationsforsøg i kommunerne for både jobparate og ikke-jobparate indvandrere. Disse forsøg mangler systematisk evaluering, og der skal skabes bedre vidensdeling om resultaterne. På den måde kan flere komme i succesfulde forsøg og spild af ressourcer på nytteløse projekter undgås.

Tidligere Kraka indlæg omhandlende ghettoområder
 

• Analyse: Klarer beboere i ghettoer sig bedre eller dårligere?
   
• Analyse: Sidekammeratseffekter for flygtningebørn
   
• Analyse: Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder
   
• Analyse: Beboere i de større almene boligområder
   
• Analyse: Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen
   
• Analyse: Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder
   
• Debatindlæg: Ghettoernes negative effekter overvurderes
   
• Debatindlæg: Ikke alle ghettoer er så slemme som deres rygte