Elever med svag baggrund får svagere lærere

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 14. juli 2018

Elever med en svag socioøkonomisk baggrund har et dårligt udgangspunkt for at få udbytte af grundskolen, men de har også fagligt svagere lærere end andre elever. Det kan være med til at forstærke chanceuligheden i Danmark. 

Børn og unges muligheder er ikke ens. Fx har børn og unge med forældre med en lav uddannelse eller lav indkomst ofte et dårligere udgangspunkt end andre ift. at få et stort udbytte af undervisningen i grundskolen. Det kan skyldes, at der er begrænset mulighed for faglig sparring i hjemmet – så de fx ikke kan få hjælp til regnestykkerne og den danske stil, og der er måske ikke samme fokus på betydningen af en god uddannelse som hos andre børn. 

En ny undersøgelse i Kraka-Deloitte-samarbejdet ”Small Great Nation” påviser, at udover at elever med en svag socioøkonomisk i forvejen typisk er dårligere stillet i uddannelsessystemet pga. deres baggrund, har de oftere også fagligt svagere lærere. 

Hvis man således sammenligner skoler med hhv. færrest og flest socioøkonomisk svage elever, er forskellen i lærernes karaktergennemsnit mellem disse skoler på ca. 0,5 karakterpoint. Ifølge litteraturen på området kan denne forskel i lærernes gymnasiekarakter på 0,5 isoleret set føre til op mod 0,1 karakterpoints højere eksamensresultat for eleverne på skoler med en stærk socioøkonomisk sammensætning ift. eleverne på skoler med en svag socioøkonomisk sammensætning. De socioøkonomisk svage elever har således de svageste lærere, om end der ikke er tale om en markant sammenhæng. 

Selvom effekten af forskellene i lærernes faglige forudsætninger isoleret set er lille, kan den bidrage til at forstærke forskelle i udbyttet af skolegangen mellem elever med forskellig socioøkonomisk baggrund. Den internationale litteratur peger nemlig på, at lærernes faglige niveau – målt ved lærernes egne testresultater – har særligt stor betydning for de svage elever. Herudover er der selvfølgelig også andre forhold, der spiller en rolle for, hvor god den enkelte lærer og den enkelte skole er til at skabe læring for eleverne, fx lærerens interesse i faget, pædagogiske eller didaktiske evner til at motivere elever eller forståelse for den enkelte elevs behov. Lærernes testresultater siger ikke alt, men de har betydning for de elevernes indlæring og fremtidsudsigter.

Den positive sammenhæng mellem elevernes baggrund og lærernes faglige niveau observeres ikke kun for Danmark som helhed, men også i de enkelte kommuner som fx København. Selektionen af lærere foregår således også inden for snævre geografiske rammer, hvor lærerne i princippet let kunne flyttes mellem skoler.

Man kan se det som en glædelig nyhed, at elever med svag baggrund har lærere, der kun er lidt fagligt svagere end andre lærere – elevernes dårlige udgangspunkt forringes således kun lidt mere pga. deres svagere lærere. Omvendt er det også tydeligt af analysen, at elever med svag baggrund ikke kompenseres herfor i form af fagligt stærkere lærere.

Kommunerne har i dag forskellige indsatser over for elever med et socioøkonomisk svagt udgangspunkt. Vores analyse tyder på, at disse indsatser i dag de facto modarbejdes ved fordelingen af lærere. En bevidst allokering af fagligt stærke lærere til socioøkonomisk svage elever løser ikke alle udfordringerne for de svage elever, men det bør overvejes på linje med de øvrige, målrettede indsatser.