Klassekammeraterne er afgørende for dit barns fremtid

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 22. august 2018.

En netop offentliggjort Kraka-Deloitte analyse påviser, at klassekammeraternes baggrund påvirker den enkelte grundskoleelev mindst 20 år efter, at vedkommende har afsluttet sin skolegang. Det er første gang, man har målt de langsigtede konsekvenser af at gå i skole med børn med forskellig socioøkonomisk baggrund. Analysen er gennemført inden for rammerne af Small Great Nation-initiativet mellem Kraka og Deloitte, hvor vi undersøger, hvordan Danmarks fremtidige vækst, velfærd og sammenhængskraft kan sikres.

Analysen er baseret på tilfældig variation i elevsammensætningen på den enkelte skole fra år til år. Der er således ikke tale om den umiddelbare sammenhæng, som kommer af, at ressourcestærke forældre bosætter sig sammen med andre ressourcestærke familier og samtidig præsterer deres børn bedre. Der er derimod tale om, at der på hver enkelt skole er en lille naturlig variation i elevsammensætningen ift. elevernes socioøkonomiske baggrund og andelen med ikke-vestligt statsborgerskab fra år til år, som vi netop anvender til at vurdere effekten af klassekammeraterne.

I analysen finder vi betydelige effekter af klassekammeraterne. Når klassekammeraternes forventede indkomst stiger med 1 pct., stiger den enkelte elevs egen forventede indkomst i gennemsnit med 0,15 pct. Klassekammeraternes forventede indkomst er et mål for, hvor ressourcestærke de er, og er blandt andet baseret på deres forældres uddannelse og indkomst. Den gennemsnitlige klassekammerateffekt svarer til, at en elev, som starter i en middeldårlig klasse, får 4-5 pct. lavere indkomst, end hvis hun var startet i en middelgod klasse. Det svarer til ca. 750.000 kr. lavere indkomst i løbet af livet for en person med en gennemsnitlig indkomst.

Men hvorfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan børn påvirker hinanden i skolen? For det første har klassekammerateffekter store fordelingsmæssige konsekvenser, når ressourcestærke familier i højere og højere grad bor sammen med andre ressourcestærke familier.

Den geografiske adskillelse mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier medfører, at børn af ressourcesvage forældre ikke får de samme chancer for at udnytte deres potentiale som børn af ressourcestærke forældre. Det skyldes, at de i højere grad omgås andre ressourcesvage børn og således oplever flere negative klasekammerateffekter i form af mere uro i klasselokalet, manglende vidensdeling og dårligere rollemodeller. Det indskrænker den sociale mobilitet. 

Derudover er klassekammerateffekterne dobbelt så store for børn af forældre med de mindste indkomster som for børn med af forældre med gennemsnitlige indkomster, mens der ikke er klare tegn på, at børn af forældre med de største indkomster påvirkes af klassekammeraterne. Det er ikke overraskende: Man kan forvente, at forældre med en stærk socioøkonomisk baggrund bruger flere ressourcer på, at deres børn præsterer godt i skolen og får en solid uddannelse efterfølgende, og det kan modvirke nogle af de potentielt negative klassekammerateffekter.

De asymmetriske klassekammerateffekter betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst. Analysens resultater indikerer, at der vil være en samlet gevinst på op til 11 mia. kr. ved en helt lige fordeling, hvilket skyldes, at en mere blandet elevsammensætning medfører en betydelig gevinst for de ressourcesvage elever, mens der kun er en lille omkostning for de ressourcestærke elever.

En helt jævn fordeling af eleverne er næppe et realistisk scenarie pga. befolkningens bopælspræferencer, frit skolevalg og vanskeligheder forbundet med transport af elever. Det ændrer dog ikke på, at klassekammerateffekterne kan bruges som en rettesnor ift. prioritering af ressourcer og indsatser i uddannelsessystemet til at fremme social mobilitet.