Lige muligheder for kønnene er vigtigere end lige lønninger

Indlægget blev bragt på Finans.dk fredag den 7. februar 2020.

Ligestilling mellem kønnene er en hyppig og vigtig debat i Danmark. Senest har regeringens støttepartier krævet, at statsminister Mette Frederiksen overtager området. Trods en generelt høj ligestilling i samfundet ser vi stadig forskelle i indkomster for mænd og kvinder. Vi vil dog argumentere for at indkomstforskelle for kønnene i høj grad bunder i grundlæggende valg gennem livet. Et ønske om øget ligestillingen bør derfor sikre lige muligheder for mænd og kvinder, så de kan vælge et arbejdsliv, som passer til deres ønsker og præferencer.

Der er talrige eksempler på, at mænd og kvinder fordeler sig forskelligt i det danske samfund. Statistikker viser fx, at mange kvinder tjener mindre end mænd og at der er flere mænd i både bestyrelseslokalerne og i topindkomstgruppen. Samtidig er der flere mænd end kvinder, der begår kriminalitet, unge mænd halter efter uddannelsesniveauet for deres kvindelige jævnaldrende og mænd dør typisk flere år tidligere end kvinder.

Hvad og hvor meget skal samfundet gøre for at udligne disse forskelle? Det er forbudt i Danmark at forskelsbehandle mænd og kvinder, herunder når det gælder løn og ansættelsesvilkår. Skal samfundet lovgive yderligere og indføre øremærket barsel eller kønskvoter på uddannelser eller i bestyrelser og fængsler? Skal private virksomheder forpligtes til at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker?

Ligestilling er en debat med mange faldgruber, hvor kønsopdelte lønstatistikker fx ikke viser det fulde billede. Et retvisende billede kræver som minimum, at opgørelsen skal tage højde for, at mænd og kvinder fx udfører de samme opgaver, har det samme ansvar, og det samme arbejdsomfang i jobbet. Det gør de gode statistikker. Men heller ikke de kan tage højde for de lønforskelle, der følger af de valg, vi selv træffer, når vi vælger uddannelser, arbejdspladser og balancen mellem arbejde, familie og fritid.

Netop alle disse valg fra barnsben er centrale for debatten om ligestilling. Skyldes forskelle i indkomster grundlæggende forskelle mellem personer, personlige valg og præferencer eller samfundets normer og strukturer? Er det familiens og samfundets forventninger, der styrer os mod bestemte uddannelser, job og arbejdsliv og resulterer i indkomstforskelle mellem kønnene?

Et område, som kan illustrere dette, og som ofte kommer op i debatten om ligestilling, er barsel, herunder øremærkning af barsel til fædre. Vi har i Danmark ret til at dele barselsorlov og børnepasning ligeligt mellem forældrene, men mange forældrepar vælger i dag, at kvinden tager en større del af den.

Et nyligt studie af danske forskere viser, at forældreskab – konkret det første barn og frem – medfører en markant og vedvarende langsommere indkomstudvikling for kvinder. Effekten dækker over både barsel og senere valg, og studiet finder, at den kan forklare en stor del af de samlede indkomstforskelle på tværs af køn.

Delingen af barsel og børnepasning beror på forskelle i indkomster og præferencer i familien.  Samtidig sker dette på et tidspunkt i livet, hvor de fleste beslutninger om valg af uddannelse, ansættelse osv. allerede er truffet, så den grundlæggende indkomstforskel er skabt.

På kort sigt ændrer en øremærkning af barsel derfor blot forældrenes oprindelige plan og ikke selve indkomsterne. Det kan med de eksisterende lønforskelle altså medføre et økonomisk tab for familien og for samfundet. Kun hvis øremærket barsel betyder, at børn og unge får bedre muligheder for at bryde sociale normer om valg af arbejdsliv, kan det på længere sigt medføre en højere grad af lige muligheder mellem mænd og kvinder. Eksistensen af en sådan mulig sammenhæng er dog utilstrækkeligt belyst.

At give alle borgere lige muligheder handler således også om at forebygge sociale konstruktioner, hvor den enkelte måske præges til valg, der forstærker forskelle. Det er dog vigtigt at kende kilden til de selvforstærkende effekter inden, der gribes ind. Ligger de i folkeskolen, i familien eller på arbejdsmarkedet?

Ligestilling mellem kønnene bør ikke handle om observerede forskelle i uddannelse eller karriere i en voksen alder men om at give alle mennesker reelt frie valg uden begrænsende sociale konstruktioner. Gevinsten herved for den enkelte er åbenlys, og samfundet kan formentlig få gevinst af den større produktivitet, der følger af en bedre udnyttelse af kompetencer.