Danmark kan også bidrage med grønne ideer til at sænke CO2-udslip

Debatindlægget blev bragt på Finans.dk onsdag den 18. marts 2020.

Vi har gennem århundreder bygget vores fremskridt og økonomiske vækst på innovationer – bare tænk på forædling af sædekorn, udvinding af metaller eller besøg på månen. Den idérigdom bør vi huske og bygge videre på i dag, når vi står overfor en kæmpemæssig klimaudfordring.

Der er overvældende videnskabelig evidens for, at de igangværende klimaforandringer primært er menneskeskabte. I Danmark har vi derfor vedtaget en klimalov, der kræver en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser frem mod 2030. Og netop klimaudfordringen betyder, at vi som samfund bør investere flere ressourcer i grøn innovation. Det kan gøre det billigere at nå de nationale målsætninger for udledninger af drivhusgasser og samtidig bidrage til, at andre lande når sine målsætninger.

Vi bør følge den ambitiøse klimalov op med en tilsvarende fremsynet regulering af Danmarks CO₂-udledning. Vi har i Kraka foreslået et omkostningseffektivt og fordelingsneutralt afgiftssystem, der kan vise vejen til at opnå vores klimamål. Og Klimarådet har fulgt op med tilsvarende anbefalinger om bl.a. en ensartet afgift på udledningen af drivhusgasser.

Her spiller innovation en central rolle. Grønne ideer kan bidrage til at øge vores energieffektivitet i både udvinding og forbrug af energi eller hjælpe os med at opbygge fremtidens energisystemer. Innovationer og nyudviklinger inden for PtX, CCS-teknologi eller el-baseret cementproduktion kan gøre tilpasningen frem mod 2030 billigere – og samtidig give dansk erhvervsliv kommercielle muligheder. Og en ensartet afgift på drivhusgasser fremmer innovationslysten, da afgiften gør sorte, forurenende processer dyrere og grønne løsninger billigere.

Vi har i Danmark et godt udgangspunkt for at bidrage på denne innovative grønne front. Danmark er nemlig en førernation, både når det gælder antal og kvalitet af grønne idéer. I en analyse, foretaget i vores Small Great Nation-initiativ med Deloitte, viser vi, at Danmark siden 1990, i modsætning til en lang række andre europæiske lande, har haft en stigning i antallet af grønne patenter ift. antal indbyggere.

Også kvaliteten af de grønne danske idéer ligger helt i top. Målt ved et OECD-indeks for kvaliteten af de enkelte patenter har Danmark de seneste 30 år haft den højeste patentkvalitet blandt en række europæiske lande. Og de nævnte grønne patenter omfatter især teknologier relateret til reduceret udledning eller tilpasning til klimaforandringerne. Dermed har vi i Danmark et godt udgangspunkt for at bidrage med innovative løsninger til håndtering af klimakrisen.

Faktisk viser vores analyser, at danske patenter i høj grad citeres af nye, senere patentansøgninger. Det viser, at grønne danske ideer giver et ekstra afkast i form af yderligere idéudvikling og værdiskabelse på tværs af grænser. Når vi får en idé fx til et nyt materiale, kan den give os et direkte afkast, mens andre også kan få gavn af den nye viden, der er frembragt i processen. Nye ideer skaber dermed større værdi, end der skabes for den enkelte virksomhed, der frembringer ideen.

Denne spredning af ideer og muligheden for at bygge videre på dem indebærer, at samfundet faktisk får mere ud af nye ideer og innovation end den enkelte, innovative virksomhed. Det er det centrale argument for, at samfundet skal støtte op om forskning og udvikling, også ud over at fremme innovationslysten via afgifter på drivhusgasser.

I en international sammenligning af udgifter til forskning og udvikling ligger Danmark også højt. Vi er et af de få lande, der opfylder Barcelonamålsætningen om at anvende 3 pct. af BNP på forskning og udvikling. Men samtidig er den andel af den samlede offentlige forskningsstøtte, der går til grøn forskning, stadig kun en anelse over niveauet tilbage i 2010.

I takt med at udfordringerne med at opfylde klimamålsætninger i 2030 og 2050 bliver mere presserende, bør vi som samfund derfor også støtte op om mere på grøn innovation. Med grøn innovation kan vi finde den billigste vej til at opfylde målsætninger om at reducere udledning af drivhusgasser. Samtidig giver det os mulighed for at udvikle de løsninger, der skal til, for at andre lande ligeledes når deres mål.

Analyserne af patenter er beskrevet i afsnit 3.1 og 4.1 af 5. delrapport fra Krakas og Deloittes Small Great Nation-initiativ.  

Opgørelserne er nærmere dokumenteret i de to vedhæftede baggrundsnotater.