Får Covid-19 betydning for det finanspolitiske råderum via en højere strukturel ledighed og en lavere arbejdskraftsindvandring?

Analysen er nævnt i Berlingske mandag den 8. juni 2020.

Udbruddet af Covid-19 i Danmark har allerede haft store konsekvenser for dansk økonomi. Virksomheder i en lang række af brancher med direkte kundekontakter har mistet en stor del af omsætningen og første indikationer viser et tydeligt lavere privatforbrug, især i første del af krisen. Over 200.000 lønmodtagere har været eller er hjemsendt af deres arbejdsgivere som led i lønkompensationsordningen. Og antallet af ledige er steget med næsten 50.000 personer siden starten af marts og kan forventes at stige yderligere, når fx lønkompensationsordningen udløber.

I dette notat analyseres det, hvordan potentielt permanente arbejdsmarkedseffekter, der kan opstå som følge af Covid-19 via en højere ledighed og en lavere nettoindvandring af arbejdskraft, kan påvirke det finanspolitiske råderum.

I lyset af den omfattende krise i dansk økonomi har regeringen og Folketinget vedtaget ekstraordinært store offentlige hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder. Finansministeriet vurderer at størstedelen af merudgifterne til hjælpepakker mv. anses som finanspolitiske engangsudgifter, jf. Finansministeriet (2020). Udgifterne påvirker den faktiske offentlige saldo, mens den strukturelle saldo kun påvirkes af rentebetalingerne for den øgede offentlige gældsætning.

Med en høj kreditvurdering kan staten forvente en lav rente på den ekstra gældsætning. På baggrund af bl.a. afholdte statsobligationsauktioner vurderes ekstra rentebetalinger for forøgelsen af statsgælden med knap 180 mia.kr. at øge de offentlige udgifter med ca. ½ mia.kr. Dermed reduceres det finanspolitiske råderum, der er på ca. 28 mia.kr., umiddelbart kun begrænset af hjælpepakker mv.

To andre mulige effekter, som udbruddet af Covid-19 kan have på det finanspolitiske råderum, virker via en reduceret beskæftigelse:

• hvis en ledighedsstigning bider sig fast og øger den strukturelle ledighed, eller
• hvis krisen medfører en permanent lavere nettoindvandringen af udenlandsk arbejdskraft til dansk økonomi.

Analysen peger på at der er en vis evidens for at en øget ledighed kan sætte sig i en højere strukturel ledighed og derved kan reducere det finanspolitiske råderum. Som et overkantsskøn, vurderes en permanent ledighedsstigning at reducere råderummet frem mod 2025 med op mod 1,5-2,9 mia.kr. Forventninger om en kraftig, men kun kortvarig krise reducerer dog faren for persistenseffekter.

For at mindske risikoen for persistenseffekter på arbejdsmarkedet er det centralt, at den aktive indsats i jobcentrene får ledige tilbage i beskæftigelse ved hjælp af jobsøgning, økonomiske incitamenter og uddannelse. Indsatsen bør især fokusere på at forhindre langtidsledighed.

Men giver det mening med en beskæftigelsesrettet indsats i en økonomisk krise? Ja, jobbene hænger ikke så lavt på træerne som tidligere. Men jobmarkedet er langt fra gået i stå. Det er netop nu, at jobcentrene skal vise deres værd og hjælpe de ledige med vejledning, uddannelse og ideer til at udbrede jobsøgningen både geografisk og branchemæssigt.

Covid-19 kan reducere indvandringen af udenlandsk arbejdskraft, hvis epidemien reducerer bevægelsesfriheden. Da udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt til de offentlige finanser, kan dette isoleret set reducere den offentlige saldo. Den konkrete effekt er dog usikker, da effekterne af Covid-19 på migration er højst usikre, og medtager ej heller en mulig effekt af Covid-19 på bl.a. udvandring af arbejdskraft.