Stor forskel i forsinkelser ved forskellige finanspolitiske instrumenter

Der er udsigt til, at den danske økonomi vil opleve et stort tilbageslag i 2020 som følge af coronakrisen. Der er allerede planlagt indgreb, som skal stimulere den økonomiske aktivitet og dermed forsøge at reducere tilbageslaget, herunder udbetaling af de indefrosne feriepenge samt et engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere. Det er dog forventeligt, at der skal vedtages yderligere tiltag, som også rækker ind i 2021. På baggrund af de seneste økonomiske prognoser kan der være grund til at tro, at tilbageslaget er kraftigt men relativt kortvarigt. Den tidsmæssige afgrænsning af tiltagenes effekt bliver derfor særlig vigtig. Det kan imidlertid være svært at tilrettelægge, hvornår et tiltag præcis har den ønskede virkning. Det skyldes, at der er flere forsinkelser, fra der er observeret en lavkonjunktur, til der politisk er truffet en beslutning, til instrumentet har sin fulde effekt på økonomien. Disse forsinkelser kan deles op i fire overordnede lags:

1. Observationslagget er den tid, der går, før regeringen har observeret, at konjunkturen ændres.

2. Beslutningslagget er den tid, der går, før et politisk flertal i Folketinget vedtager, hvordan de aktivt vil stimulere den økonomiske aktivitet.  

3. Implementeringslagget er den tid, der går, før det vedtagne tiltag træder i kraft.

4. Effektlagget er den tid, der går, før tiltaget påvirker den økonomiske aktivitet med fuld effekt.  
 
Observationslagget er uafhængigt af de valgte finanspolitiske instrumenter. Derfor er det størrelsen på de tre øvrige lags, der er central ved udvælgelsen af instrumenter. For skattelettelser og højere indkomstoverførsler vil den samlede forsinkelse være relativt lille, hvis implementeringen blot kræver en justering af eksisterende parametre frem for indhentning af nye personoplysninger eller indarbejdelse af nye parametre i systemet. Eksempelvis må afgiftsnedsættelser, et investeringsvindue, en forhøjelse af personfradraget eller en direkte overførsel til danskernes NemKonto forventes at have en lille samlet forsinkelse.  
 
For offentlige anlægsinvesteringer vil beslutnings- og implementeringslagget i høj grad afhænge af projektets størrelse, men selv for små projekter kan forsinkelserne typisk være større end ved simple ændringer i skatte- eller overførselssystemet. Forsinkelserne ved offentlige anlægsinvesteringer kan dog reduceres markant ved at fremrykke projekter, hvor der allerede ligger forundersøgelser og planlægning klar. Det vil fjerne det meste af beslutningslagget.  Derudover er det afgørende, at der reelt er et potentiale for at igangsætte projektet med kort varsel. Kommunale anlægsprojekter er generelt mindre end de statslige og vil derfor generelt kunne igangsættes hurtigere. Staten kan imidlertid kun påvirke omfanget af de kommunale investeringer. Det kan gøres ved fx at justere i anlægsloftet, hvilket allerede er sket i år.  
 
Offentlig beskæftigelse, offentlig løn og offentligt varekøb er også finanspolitiske instrumenter. Øget offentlig beskæftigelse og øget offentlig løn er dog svære at gøre midlertidige og derfor ikke velegnede til kortsigtet ekspansiv finanspolitik. Det offentliges køb af varer eller tjenester kan til gengæld øges i en tidsbegrænset periode og vil typisk slå hurtigt igennem på økonomien.  
 

Coronakrisen har givet den danske økonomi et tilbageslag. Der er dog stor usikkerhed omkring, hvor kraftigt og langtrukkent tilbageslaget bliver. Usikkerheden i sig selv kan være et argument for at føre ekspansiv finanspolitik for at undgå en længerevarende økonomisk nedtur. Men usikkerheden betyder også, at det er vigtigt, at politikerne kan styre, hvornår et tiltag har en indvirkning på økonomien. Derfor bør størrelsen på forsinkelser vægte højt i beslutningsgrundlaget, når der skal udvælges finanspolitiske instrumenter til den økonomiske genopretning. Det udelukker ikke, at der kan være andre relevante hensyn at tage, når der skal føres ekspansiv finanspolitik. Der kan fx være et politisk ønske om at tage hensyn til fordelingsvirkningerne. Instrumenternes økonomiske stimulanseffekt er også en vigtig faktor. Indkomstoverførsler eller skattelettelser stimulerer økonomien via en øget købekraft hos husholdningerne. Kraka-Deloitte (2020a) viser, at der ikke er afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt for statslige overførelser målrettet bestemte husholdninger såsom ekstra SU eller folkepension, forhøjet personfradrag for alle danskere eller en frigivelse af dele af de indefrosne feriepenge. Et forøget investeringsniveau enten ved et investeringsvindue eller igangsættelse af offentlige anlægsprojekter vil generelt have en kraftigere effekt på økonomien, da investeringerne både vil indgå direkte i BNP og have afledte effekter på produktivitet og beskæftigelse.  

En afgifts- eller momsnedsættelse i en tidsbegrænset periode kan stimulere økonomien gennem lavere forbrugerpriser. Den midlertidige nedsættelse kan dog give anledning til tærskeleffekter, hvor forbruget reduceres inden nedsættelsen træder i kraft og ved udfasningen af nedsættelsen. Dertil er det usikkert, om nedsættelsen slår fuldt igennem på forbrugerpriserne.