Solid evidens bør være fundamentet for nye økonomiske reformer

Jens Hauch

Regeringen har nedsat en kommission for 2.generationsreformer, der frem mod 2022 skal rådgive regeringen om den fremtidige reformdagsorden.

Kraka mener

Der er i Danmark en stærk tradition for at underbygge reformforslag med viden om effekterne. Dette bør også være udgangspunktet for det annoncerede arbejde med 2. generationsreformer, så diskussioner og beslutninger om reformer også fremover sker på et oplyst grundlag.

Udfordringen er dog, at der er begrænset viden om nogle af de oplagte virkemidler og effekter af 2. generationsreformer inden for fx uddannelses- og socialpolitikken. Herunder betydningen af fx en forbedret uddannelseskvalitet, en stærkere arbejdsmiljøindsats eller af bedre sociale og psykiatriske indsatser.

Kraka opfordrer derfor regeringen til at give kommissionen tilstrækkelig med både tid og regnekraft til at opbygge en værktøjskasse med virkemidler og effektvurderinger for 2. generationsreformer. Det kan tage lidt længere tid, men give et solidt fundament for en fremtidig reformpolitik.

Analytiske indspil til kommissionens arbejde

I Kraka har vi tidligere undersøgt behovet og mulige temaer for 2. generationsreformer, bl.a. sammen med Deloitte i Small Great Nation-projektet. Relevante analyser omfatter bl.a. følgende, som kommissionens medlemmer kan bruge som nyttig og fornøjelig godnatlæsning:

Hvilke kompetencer får Danmark brug for i fremtiden? Det er et centralt spørgsmål ift. indretningen af vores uddannelses- og efteruddannelsessystem. Vi har set på udviklingen i behovet for kompetencer de seneste to årtier og identificerer en række tendenser, som vi forventer fortsætter i de kommende år.
Efteruddannelsessystemet er vigtigt for omstillingsevnen på det danske arbejdsmarked, men i praksis har AMU-systemet et stort fokus på den løbende opkvalificering i det eksisterende job på bekostning af omstillingsbehov til nye jobfunktioner.
Vi undersøger gevinsterne ved øget optag på uddannelser ud fra den reelle effekt af øget optag på adgangsbegrænsede uddannelser, som er indkomstforskellen senere i livet ift. personer, der lige netop ikke kom ind. Analysen peger på, at optaget bør øges på de samfundsvidenskabelige uddannelser og på uddannelserne på social- og sundhedsområdet.
Kvaliteten af grundskolen – og særligt folkeskolen – er af afgørende betydning for samfundets effektivitet og lighed på lang sigt. Vi viser dog, at færre og færre blandt de dygtigste unge bliver lærere, og flere ikke-læreruddannede underviser i folkeskolen. Yderligere har folkeskolen fortsat svært ved at fastholde de dygtigste lærere, og danske lærere har et færdighedsniveau, som ligger under de øvrige nordiske lande.
Hvis alle lønmodtagere øger omfanget af hjemmearbejde med i gennemsnit én ekstra arbejdsdag om måneden, kan det medføre en samfundsøkonomisk gevinst fra bl.a. sparet transporttid, mindre transportomkostninger, mindre trængsel og mindre forurening. Mere hjemmearbejde vil samtidig øge arbejdsudbuddet og BNP.
Danmark klarer sig generelt godt, når det gælder institutionskvalitet, der dækker over effektiviteten af regeringsførelse og forvaltning, af regulering og skatteopkrævning, af retsvæsen og retsbeskyttelse osv. I en analyse peger vi på vigtigheden af at værne om institutioners kvalitet, da det vil koste et ikke ubetydeligt fald i BNP, hvis vi skulle opleve blot et lille fald i institutionskvalitet til tysk niveau.
Udenlandsk arbejdskraft giver et nettobidrag til de offentlige finanser, hvilket bl.a. kan bidrage til øgede serviceudgifter. Samtidig giver Danmarks adgang til fleksibel udenlandsk arbejdskraft en klar stabiliserende effekt for svingninger i fx ledighed. Konjunkturudsvingene i arbejdsløshed og lønstigninger dæmpes pga. fleksibiliteten i mængden af udenlandsk arbejdskraft.
En nyudviklet stressindikator peger på, at omfanget af alvorlig stress blandt danske beskæftigede er steget moderat i de seneste ti år.
Vi viser, at iværksætteri i form af selvstændig erhvervsvirksomhed kan gå i arv, både via rollemodeller i familien og det område man vokser op i som barn. Det tyder på, at iværksætteri kan fremmes gennem uddannelsessystemet ved fx større kontakt med og undervisning af iværksættere og erhvervsdrivende af begge køn.
European Innovation Scoreboard 2019 vurderer, at Danmark samlet set er blandt de stærkeste europæiske lande ift. innovationsperformance. Danmark har gode rammebetingelserne for innovation, herunder god adgang til højtuddannet arbejdskraft samt et højt investeringsniveau i forskning og udvikling i både privat og offentligt regi. Danmark har dog mindre gavn af innovationsaktivitet til eksport og beskæftigelse end mange øvrige europæiske lande.
Sådan afskaffer vi hjemløshed – og sparer to mia. kroner”. Analysen, udført for Hjem til Alle-alliancen, dokumenterer, at boliger til hjemløse kombineret med ansættelse af støttepersoner frem mod 2030 giver en samlet økonomisk gevinst for de offentlige kasser på cirka 2 mia. kroner foruden de menneskelige gevinster, der ikke kan sættes kroner og øre på.
”Trivsel på arbejdspladsen betaler sig”. Kraka og Videncenter for God Arbejdslyst dokumenterer værdien af god arbejdslyst for de danske lønmodtagere – i kroner og øre.