Pigerne øger fortsat afstanden til drengene i grundskolen
Forskellen mellem piger og drenges karaktergennemsnit i grundskolen er gradvist blevet forøget det seneste årti. Og forskellen har aldrig været større end i det senest afsluttede skoleår. At forskellen mellem kønnene stadig øges understreger, at køn er en vigtig dagsorden for aktører i og omkring grundskolen.
Analysen er omtalt i Berlingske den 30. december 2020.
Forskellen mellem piger og drenges karaktergennemsnit i grundskolen forøges stadig og har aldrig været større, end den er i dag. Det gælder både standpunkts- og prøvekarakterer i 9. klasse.
I de seneste ni år er drenge og pigers gennemsnitlige standpunktskarakterer i 9. klasse steget, jf. Figur 1.a. Det afspejler ikke nødvendigvis, at eleverne er blevet bedre, men kan også være karakterglidning. Samtidig er forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit steget fra 0,66 karakterpoint til 0,90 karakterpoint, hvilket er den største forskel målt i den niårige periode. Det svarer til, at drengene i skoleåret 11/12 fik et karaktergennemsnit, der var 10,5 pct. lavere end pigerne, hvilket er blevet forøget til 13,3 pct. i skoleåret 19/20, jf. Figur 1.b.
Det indikerer, at drengene i stadig stigende omfang i gennemsnit halter fagligt efter pigerne. Både drengenes ringere faglige kvalifikationer og det nederlag, der kan være forbundet med lave karakterer, kan få indflydelse på drengenes uddannelsesmuligheder og dermed deres muligheder senere i livet. Analysen svarer ikke på, om folkeskolen har ændret sig i en retning til ugunst for drengene, eller om drengene eller deres forældre selv har ændret adfærd, fx ved at gå mindre op i skolen. Uanset årsagen er det et betydeligt problem, at en stor og stigende andel af grundskoleeleverne tilsyneladende ikke får nok ud af grundskolen. Forskellen i karaktergennemsnittet mellem drenge og piger er nemlig også steget i prøvekaraktererne.
Opgørelsen for det seneste skoleår, 19/20, skal tolkes med en vis varsomhed, da udbruddet af covid-19 og hjemsendelse af elever i landets skoler kan have påvirket eleverne forskelligt på tværs af fx køn. Standpunktskaraktererne kan dog i højere grad end prøvekaraktererne anvendes til at sammenligne karaktergennemsnit mellem kønnene over tid, da prøvekaraktererne i skoleåret 19/20 blev omlagt til at bestå af ophøjede standpunktskarakterer.
I analysen har vi også undersøgt karaktergennemsnittene på tværs af herkomst og køn. Her finder vi, at den øgede forskel mellem drenge og piger kan være med til at forklare, at piger med efterkommerbaggrund for første gang har opnået samme karaktergennemsnit i standpunktskaraktererne som drenge med dansk oprindelse i det senest afsluttede skoleår.